Ukrudt i haven

Forleden læste jeg at lupiner betegnes som ukrudt i haven. Jeg tror at Tantens havemand er helt enig. Nogle siger også at de er giftige, derfor får de også kun lov til at stå udenfor stakittet i indkørslen. Men kønne er de nu og så længe de står der, kommer der ikke andet ukrudt.

Image and video hosting by TinyPic

Lang værre er det dog inde i haven. Vi lavede det bed med lungeurt forrige år, i håb om at det skulle brede sig og blive en slags bunddækken. Det gør det bestemt også, faktisk så er det blevet meget højere end vi lige havde ønsket. 

Image and video hosting by TinyPic

Om det lige er fordi de er groet i stok eller om det bare er vildfarent ukrudt, tjah... Vi har ikke mindre end to af disse fine fistejawerter som det hedder på jydsk. Og de gror lystigt. I bare arrigskab har de fået lov til at blive stående, som et eksperiment, for at se hvor høje de kan blive. Lige pt. er de hhv 80 og 103 cm.

Image and video hosting by TinyPic

Og sådan ser blomsten ud. Mon den springer ud og smider en masse nye frø ligesom lupinerne gør? Et er helt sikkert. Hvis vore gæster fremover ser ukrudt i vores have, hvilket er sandsynligt, så er forklaringen:

Det er et eksperiment. 

Kommentarer