Nomineret til sådan en røvfuld

I søndags vovede jeg mig ud som tilskuer til udstilling. Det er et stykke tid siden jeg har udstillet, mest på grund af en dum nakke, men et er sikkert - træls har det været. Derfor var det ekstra hyggeligt og jeg fik tanket godt op på hyggekontoen.

Når man nu ikke udstiller, så har man pludselig tid til at sidde og studere de mange flotte hunde og samtidig får man snakket med en del og set en del. Fx så fik jeg rykket helt og aldeles ved mine indtryk af, hvordan man bruger en børste. Endda en Mason Pearson børste.

Bedst som jeg stod og snakkede med andre udstillere, spottede mit øje en mand i et dårligt siddende jakkesæt, som gik og trænede med sin hund inden han skulle i ringen. Det gør vi fleste af os, så ikke noget mærkeligt i det.

Næ det der var mærkeligt, var børsten. Alt imens manden gik med den lillebitte fine hund med fin sløjfe i håret og med fin line (hunden var ikke større end en 2 kg's hund), så gik han og SLOG hunden på brystkassen med børsten flere gange, fordi hunden ikke ville gå ordentligt!

Behøver jeg at sige at det var hjerteskærende at se på. Hurtigt blev vi enige om at det her kunne vi ikke holde ud at se på, og at vi hellere måtte gå. Her bagefter kan det stadig pine mig! Skulle jeg have mandet mig op og gået hen til ham og have spurgt ham om jeg ikke skulle holde børsten for ham så længe at han trænede. Det var helt klart en stor udfordring for ham at koordinere de to forskellige ting samtidig. At have børsten i den ene hånd og skabe positiv kontakt til hunden i linen i den anden hånd.  Stakkels mand  - alt for stor en mundfuld for ham med sådan en "stor" hund, og så fin en børste. OMG!!

Men hvem lægger sig ud med mænd i dårligt siddende jakkesæt med en Mason Pearson børste... Det gør Karma og hun smækker dælme hårdt! Manden er hermed nomineret til sådan en røvfuld!

Kommentarer

  1. Hvor trist at høre, men man kan desværre opleve de mest mærkelige ting på en udstilling, hvis man kigger godt efter. Ting, som man helst velle være foruden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er rigtig sjovt at gå på udstilling, men som med så mange andre ting, så kan der også være en grim bagside af medaljen.

      Slet

Send en kommentar