Hvidsten Kro

Efter besøget hos Graceland Randers kørte vi videre til Hvidsten Kro. Den var blevet berømt pga filmen Hvidsten Gruppen, i hvert fald også i resten af landet. For læser man om kroens historie har den været berømt længe - faktisk er det en af Danmarks ældste kroer.

Image and video hosting by TinyPic

Vi havde næsten bestemt os for menuen inden vi kom ind. Vi måtte smage Gudruns berømte Flæskeæggekage. Den blev serveret i en helt autentisk pande med lettere løs håndtag. Det var næsten som at være hjemme hos min mormor da jeg var barn. Det var lidt grænseoverskridende for mig at spise flæsk - øv jeg er bare ikke god til det - men det smagte virkelig godt. Og selvfølgelig serveret med stærk sennep og purløg. Herrerne fik hjemmebrygget øl til. Der er ikke noget at sige til at den er berømt, den er velsmagende og masser af det.

Image and video hosting by TinyPic

Bagefter det overdådige måltid, dryssede vi lidt omkring og endte ved Hvidstens Gruppens Gravsted. Her begyndte tankerne at snurre lidt hos mig. Efter at have set filmen Hvidsten Gruppen, læst bogen Mustard Point og endda halvt forsøgt/opgivet pga tårer at læse bogen De sidste Timer, omhandlende afskedsbrevene, så stod jeg og blev så ydmyg. Tænk at en enkelt familie kunne bidrage så meget i kampen mod nazismen, for til sidst at betale den ultimative høje pris.

 "Nogle må dø for at andre kan leve". Den sætning hænger stadig ved. 

Kommentarer