Jeg har nydt de sidste sommerdage i stor stil, for jeg ved at lige om lidt bliver det efterår. Lige så snart vi når Sankt Hans, så bliver jeg lidt vemodig for så ved jeg at dagene bliver kortere. Jeg elsker de lyse lange dage, og jeg frygter lidt de lange mørke dage. Regn og kulde er ikke godt for en gigtramt gammel Tante. Det skulle da lige være for at side i varmen inden døre og drikke varm kakao med gode hjemmebagte boller til.
Sådan ser haven ud lige nu. Blomsterne synger på sidste vers og på vej til at ligne noget helt andet.
Da vi startede på at lave haven om for 3 år siden, (det var i efteråret 2012 at vi traf beslutningen om at vælte haven), så havde vi en plan om at det skulle være en romantisk doven have.
Det lykkes vist meget godt. I hvert fald så gik den blå krukke i stykker da Tantens mand kørte med havemaskinerne. Men den blev godt genbrugt. Hvad mon der gemmer sig helt inde i bunden? Sikkert frøer.
Stædigt står visse blomster stadig og knejser. Havemanden hader dem for de breder sig som jeg ved ikke hvad, og jeg elsker det lidt skæve og ukontrollerede.
Endnu engang kan vi plukke rabarber. Det hjalp gevaldigt at flytte rabarberen væk fra området ved det store asketræ. De smager vidunderligt, og med tiden kommer der også en opskrift på en rabarbertærte.
Lidt gule i bladene og på vej væk. Vi har kunnet dufte dem helt op på terrassen hele sommeren. Der er bare nogle buske man får sat det helt rigtige sted. Tænk hvis den stod et sted hvor duften gik til spilde.
Men disse Sct. Hans urt de skal først til at blomstre. Det er nu dejligt at der stadig er blomster på vej.
Dejlig stor busk som jeg (som sædvanlig) ikke har navnet på. Den er fredet pga dens farve.
I stenbedet vokser der lidt af hvert, og det ser jo fornøjeligt ud. Det er bare et område som jeg lidt holder mig væk fra. Der bor frøerne.
En god ven lavede dette fodrebræt til os. Måske skulle jeg få mig taget sammen til at male det, men måske sammen med stakittet til næste år.
I et vildt anfald i forsommeren såede jeg disse blomster i en krukke. Det var de eneste der blev så fine at de kunne komme på bloggen. De andre var mindre gode, tænk jeg vidste ikke at man kunne købe ukrudt på pose.
Sådan ser haven ud lige nu. Blomsterne synger på sidste vers og på vej til at ligne noget helt andet.
Da vi startede på at lave haven om for 3 år siden, (det var i efteråret 2012 at vi traf beslutningen om at vælte haven), så havde vi en plan om at det skulle være en romantisk doven have.
Det lykkes vist meget godt. I hvert fald så gik den blå krukke i stykker da Tantens mand kørte med havemaskinerne. Men den blev godt genbrugt. Hvad mon der gemmer sig helt inde i bunden? Sikkert frøer.
Stædigt står visse blomster stadig og knejser. Havemanden hader dem for de breder sig som jeg ved ikke hvad, og jeg elsker det lidt skæve og ukontrollerede.
Endnu engang kan vi plukke rabarber. Det hjalp gevaldigt at flytte rabarberen væk fra området ved det store asketræ. De smager vidunderligt, og med tiden kommer der også en opskrift på en rabarbertærte.
Lidt gule i bladene og på vej væk. Vi har kunnet dufte dem helt op på terrassen hele sommeren. Der er bare nogle buske man får sat det helt rigtige sted. Tænk hvis den stod et sted hvor duften gik til spilde.
Men disse Sct. Hans urt de skal først til at blomstre. Det er nu dejligt at der stadig er blomster på vej.
Dejlig stor busk som jeg (som sædvanlig) ikke har navnet på. Den er fredet pga dens farve.
I stenbedet vokser der lidt af hvert, og det ser jo fornøjeligt ud. Det er bare et område som jeg lidt holder mig væk fra. Der bor frøerne.
En god ven lavede dette fodrebræt til os. Måske skulle jeg få mig taget sammen til at male det, men måske sammen med stakittet til næste år.
I et vildt anfald i forsommeren såede jeg disse blomster i en krukke. Det var de eneste der blev så fine at de kunne komme på bloggen. De andre var mindre gode, tænk jeg vidste ikke at man kunne købe ukrudt på pose.
Vores gamle antikke arv fra mandens mormor. Tungt som et ondt år, og alligevel utrolig smuk. Det passer jo godt ind i temaet den romantiske have, som er lidt forfalden og alligevel passet - lidt. Havesæsonen varer lidt endnu, men i mine øjne har den bare været alt for kort. Derfor tager vi gerne mange flere sidste sommerdage.
Kommentarer
Send en kommentar