Uartig Tante

Forleden hørte jeg at søde mennesker havde behov for søde sager. Det lød fuldstændig ret og rimeligt i mine ører, men alligevel prøvede jeg at Google det for at få noget fakta om påstanden. Det skulle jeg da ALDRIG have gjort. Håret stod nærmest bagud på mig. Skrækindjagende info om sukkerafhængighed og rygradstræning og jeg skal komme efter dig. Jeg skyndte mig at lukke fanen igen. Det skulle jeg dælme ikke udsættes for.

Det er faktisk næsten helt FY at åbne mine gode gamle kogebøger med opskrifter på bagværk. Endnu større skam er det at bage og spise det gode resultat. Så besindede Tanten sig og tænker: STOP SÅ DET HYSTERI!! Vi spiste kager i 80'erne og vi er her endnu.

Image and video hosting by TinyPic

Det er jul!! Så hvis jeg skal nå at være lidt uartig her inden jul, så er det vist på høje tid. Julegaverne er vel købt og pakket ind og så er for sent at gøre noget ved det. Den dårlige samvittighed har jeg sendt til de travle hønisser på Christiansborg, for jeg synes at de har meget mere brug for den end jeg. Så fik jeg vist samtidigt også støttet de værdigt trængende :P

Derfor har jeg bagt disse lækre Kanelsnurrer og ja der er sukker og smør i. Opskriften er så meget FY at den ikke kan komme på bloggen, men fordi det er jul ligger jeg et link ind til den:

Og jeg fastholder min nye viden! Søde mennesker har brug for søde sager - en gang imellem! Bum! 


Kommentarer