Så lykkedes det vist at få knækket koden og komme igang med at male igen. Efter et lettere mislykket forsøg med at deltage på et malekursus sidste forår, tabte jeg helt lysten til at male. Det var ellers noget jeg havde glædet mig meget til at deltage i, men jeg forstod ganske enkelt ikke de metoder den anerkendte kunstner underviste med.
Jeg er ikke god til at male følelser, som jeg har haft i en given situation, ind i et billede med en farve som jeg normalt aldrig bruger . Og den specielle musik der blev spillet dæmpet i baggrunden, mens vi skulle male, inspirerede mig ikke - nok snarere tværtimod. Jeg kunne slet ikke lide de farver det endte ud i.
Jeg må bare erkende, at jeg nok var endt på det helt forkerte kursus. Rigtig øv, for de forrige gange jeg har været på malerkursus, havde det været rigtigt sjovt, og jeg lærte meget. Jeg ser et billede som inspirerer mig og så laver jeg den om i mit hoved til noget jeg kan relatere til. Jeg lærer visuelt.
Som da jeg for et stykke tid siden blev inspireret af et billede. Bum så var den der. Frem med malerpenslerne og så var det bare at male røveren ud af bukserne.
Kommentarer
Send en kommentar