Her i weekenden har vi været til stor fest langt hjemmefra. Fint tøj, dejligt mad og sjove mennesker. Så bliver det ikke meget bedre. Snakken gik lystigt, der var mange år der skulle samles op på siden sidst.
Det er et par år siden at jeg har været til den slags fester, men jeg tænkte at det måtte ligge på rygraden med etiketten. Det var måske der jeg måtte erkende at jeg var blevet lidt rusten på den front. Jeg fandt min plads ved bordet, hilste på Sidemanden og hængte min fine taske på stolen. Så langt så godt. Der gik ikke længe inden jeg blev bedt om at flytte min "kuffert". Den var til gene for serveringen. Helt ok så tasken røg ned under bordet.
Sidemanden og jeg kom til at sidde et sted, hvor der altid blev sat ekstra skåle med sovs ect. Der manglede aldrig noget. Altid havde vi en ekstra skål. Da vi kom til desserten, blev der placeret en pæn skål med rørt is imellem os. Vi blev hurtigt enige om, at det måtte være til kun os to til deling - som med alt det andet. Så vi havde åndet på den og taget den ind i vores lille rundkreds. Vi var faktisk så glade for den, at vi sad og holdt lidt ved den.
Lige da vi skulle til at øse op, kom servetricen og tog den ud af vore hænder. Og tænk da vi protesterede (ganske lidt) blev hun småsur?! Der sad vi og troede, at når noget blev serveret, så måtte vi spise det. Spillereglerne var pludseligt ændret, men vi var jo også kommet langt hjemmefra. Da vi havde sundet os lidt, var vi så heldige at en anden skål kom direkte i vores retning. Den endte på forunderlig vis lige imellem os, og den ville ikke videre. Loven om tiltrækningskraften virkede.
Vi kom ikke til at mangle noget resten af aftenen. Der var frit valg på alle hylder. Det skulle da lige være lidt energi til den lange hjemtur. Efter flere timer med sjov underholdning og Afrikansk Myresluger Dans, var der pludselig larmende stille i bilen. Hurra for natradio. Det var nu rart at danse hjem i seng kl 4 om morgenen efter en 12 timers festvagt.
Dagen efter var sådan en dag, hvor man bare kunne mærke at man var til. For dælen da, alt det vin jeg aldrig drak, ramte mig lige i nakken. Derudaf kan endnu engang udledes, at man bliver rusten af at drikke for meget vand.

Kommentarer
Send en kommentar