Det er så skønt at have børn/unge mennesker. Man kender helt nøjagtig do's and don'ts for forældres opførsel. Ikke at vi ikke godt selv ved det, men det er nu lidt sjovt at forarge med små historier hen ad vejen. Og hvis vi skulle træde lidt ved siden af, så får vi en venlig henstilling om at rette ind og rette op. Hvor har de det mon fra?
Da jeg var besøg hos venner i weekenden og så en event på deres opslagstavle, var jeg derfor slet ikke i tvivl om, at det kunne være sjovt at lave gas med hende den langhårede. Jeg fik lov til at tage et billede af eventen med navnet på natklubben og de indbudte navne, og så sendte jeg beskeden til min datter. Spændt ventede vi alle på svaret.
Hendes svar var kort og præcis: Nej! Seriøst!? Tanken om at forældrenes venner skulle danse Afrikansk Myresluger Dans på hende den langhåredes Stam Natklub, var måske lige overkanten af hvad der kunne anses for at være sjovt en lørdag formiddag.
Da vi kom hjem igen, fik vi lige en kort lektion om, at vi IKKE skulle bryde os om at holde en voksenfest på det lokale discodasko. Det var pinligt at se "gamle" mennesker, der forsøgte på at være 20 igen på det sted.
Det argument kunne jeg egentligt godt se det logiske i. Jeg kunne så berolige hende med, at vi allerede var godt opdragede på det punkt. Vi er 50+ Og den alder har vi det egentligt helt fint med. Vi er stadig friske på en sjov fest - også sammen med de unge, men kun hvis vi er velkomne og ikke sætter nogen i forlegenhed.
Man kan jo bare tænke tilbage da man selv var ung. Sine forældre med på diskodasko - nej vel?

Kommentarer
Send en kommentar