Man må godt være glad

I dag fik jeg sådan en lyst til at være en del af de ligesindede, så jeg gik på facebook og søgte på grupper for førtidspensionister. Det skulle jeg aldrig have gjort. 5 minutters læsetid og så var mit humør ødelagt.

Øv altså! Dårligdom på dårligdom og dårlige vilkår. Den barske virkelighed serveret lige i snotsken. Jeg vidste det jo godt. Det er ikke noget nyt for mig. Jeg er der jo selv, 24/7. Og Nej, jeg har ikke lukket øjnene. Jeg kender om nogen til lort og lagkage. Det ER træls, men jeg har det nu også lidt sådan, at hvis man først HAR fået tildelt førtidspension, så er man faktisk lidt heldig i Dagens Danmark. Det er ikke mange forundt længere.

Man mister meget i forbindelse med sygdom og førtidspension. Job, karrieremuligheder, indkomst, kolleger og en fremtid på arbejdsmarkedet. Men undersøgelser har også vist at man får en mere tålelig tilværelse og et bedre helbred på førtidspension. Man får ro til at pleje sig selv og så må man  lære at leve det nye liv så normalt, som det nu er muligt med de begrænsninger, man nu engang er blevet tildelt.

Det er nærliggende at blive bitter ovenpå sygdom og førtidspension, for der er nok af kampe at vælge imellem. Eller også kan man skide højt og flot på det, og finde sit positive sind frem. I mine øjne må man nemlig godt være glad og i godt humør, selvom man er førtidspensionist og på trods af hvad livet indimellem smider efter en.