Forårsrengøring

Når solen endelig titter frem i foråret, så kan man rigtig se hvor det trænger indendørs. Jeg har ellers forsøgt at lægge vanen lidt fra mig, men jeg må tilstå at jeg er en gammeldags Tante der hælder lidt til forårsrengøring.

Selv om man synes man gør rent i en uendelighed, så er der bare nogle ting man ikke gør hver uge. Såsom at pleje lædermøbler med læderrens og -creme. Et hestearbejde men når det er gjort er det nu helt lækkert med helt rene møbler. De bliver ligesom lidt mere nye i det. 

Når det så var gjort så stod der et sofabord i fyrplank og så småkedelig ud. En gang sæbespåner gjorde underværker og træet blev flot igen. Så var det pludselig at det greb fuldstændig om sig. For da jeg ville gå ud med vandet, gik jeg lige forbi spisebordet.

Uh ha tænkte jeg, sæderne kunne godt lige få en gang vand. Så spildte jeg lidt på stolen og så inden jeg fik mig set om, så havde jeg tørret både stole og bord af. Pludselig kom jeg i tanke om at manden kom jo ikke hjem med det wuns, så der skulle jo egentligt ikke rigtig sidde nogle og spise ved bordet i et par dage.

Jojo ude skabet stod sørme teaktræsolie, og så fik det ellers både for ny og for gammel. Heldigvis kunne dørene stå åbne i et par dage, for Tantens fine sarte næse kunne blive ved med at dufte olien. Men for dælen da hvor blev det fint. 

Det er nu ikke helt så tosset med det gammeldags forårsrengøring, selvom jeg har været ved at løbe skrigende væk indimellem, når nakke og arm ikke ville som jeg ville. Det gav fornyet energi i stuen, og solens stråler må nu gerne skinne gennem de rene vinduer, mens jeg sidder totalt udmattet og klapper mig selv på ryggen. En masse god motion fik jeg da ud af det, men det er helt klart følelsen bagefter der er den bedste. Med tryk på bagefter.