Kender I fornemmelsen af at der er helt stille i huset, når man er alene hjemme. Ingen lyde overhovedet. De andre er på arbejde eller i skole. Det er på sådanne tidspunkter om morgenen, at jeg sover rigtig tungt - lidt a la skudt ko.
Alligevel vågnede jeg ved at Frida knurrede. Da jeg åbnede øjnene, så jeg en tåget (knap nok helt vågen og uden briller) omrids af en person stå i døren til soveværelset - og jeg blev så forskrækket at jeg skreg højt.
Der var hende den langhårede så lige hurtig og hun kastede sig ned i sengen til mig og krammede mig og sagde "det er bare mig, der ville hente hundene". OMG jeg troede mit hjerte ville hoppe ud af halsen på mig. Jeg måtte lige sunde mig i et stykke tid, så jeg sank ned i dynen igen.
Men det fik jeg ikke lov til, for jeg blev gjort opmærksom på min hanhund. Da jeg kiggede ud over sengekanten stod han troligt og ventede med hovedet lidt på skrå for at tale med mig. Han så nu noget bekymret ud, og han var meget omhyggelig med små morgenkys og beroligende attitude. Slet ikke hans stil om morgenen, for er han lige så sløv som mig og alle andre kan rende og hoppe hvis han vil sove længe.
Da han havde sikret sig at jeg var helt ok, gik han med med op i stuen og jeg sank ned i dynen igen. Jeg skulle lige sunde mig lidt og mærke efter at alt sad på rette plads igen. Det var den morgen jeg fik alt det indre udstyr prøvet af. Hold nu k... Altså.
Alligevel vågnede jeg ved at Frida knurrede. Da jeg åbnede øjnene, så jeg en tåget (knap nok helt vågen og uden briller) omrids af en person stå i døren til soveværelset - og jeg blev så forskrækket at jeg skreg højt.
Der var hende den langhårede så lige hurtig og hun kastede sig ned i sengen til mig og krammede mig og sagde "det er bare mig, der ville hente hundene". OMG jeg troede mit hjerte ville hoppe ud af halsen på mig. Jeg måtte lige sunde mig i et stykke tid, så jeg sank ned i dynen igen.
Men det fik jeg ikke lov til, for jeg blev gjort opmærksom på min hanhund. Da jeg kiggede ud over sengekanten stod han troligt og ventede med hovedet lidt på skrå for at tale med mig. Han så nu noget bekymret ud, og han var meget omhyggelig med små morgenkys og beroligende attitude. Slet ikke hans stil om morgenen, for er han lige så sløv som mig og alle andre kan rende og hoppe hvis han vil sove længe.
Da han havde sikret sig at jeg var helt ok, gik han med med op i stuen og jeg sank ned i dynen igen. Jeg skulle lige sunde mig lidt og mærke efter at alt sad på rette plads igen. Det var den morgen jeg fik alt det indre udstyr prøvet af. Hold nu k... Altså.
Kommentarer
Send en kommentar