I anledning af en anledning var vi ude at spise i går aftes. Et rigtigt pænt og velrenommeret sted, hvor vi har været et par gange før. Man går aldrig forgæves på dette sted. Der er altid lækkert mad i hyggelige omgivelser.
Vi blev pænt henvist til et bord og efter et stykke tid havde vi bestemt os for menuen. Tjeneren kom springende og modtog ordren. Tantens mand havde ellers bestemt sig for en vand, men efter lidt overtalelse valgte han et glas rødvin. Det fik tjeneren til at banke i bordet og sige SÅDAN! Og så forsvandt han ud i køkkenet igen.
Da tjeneren kom igen med drikkevarerne, så jeg at der lå isterninger i mit glas trods jeg havde bestilt uden is. Jeg nåede ikke at gøre opmærksom på inden han havde begyndt at hælde op. Ups udbrød han og forsvandt ud i køkkenet med glasset igen. Så kom han tilbage med et andet glas halvfyldt med cola, og sagde "Da du ikke skulle snydes for en hel cola, fik du lige noget af min cola ude fra køkkenet!" Jeg lod som ingenting og sagde blot "mange tak"
Senere mens vi sad og spiste den lækre mad, kom tjeneren ind igen. Han lagde sig på knæ foran mig, med hånden liggende ovenpå min. Jeg tænkte WTF men ignorerede ham lidt. Han skulle dælme ikke hyle mig ud af den. Der var blevet tabt en pomfrits på gulvet og den samlede ham op, børstede støvet af knæene og gik knejsende ud af salen igen.
I mellemtiden var der kommet et andet par ind og havde bestilt mad. Da tjeneren kom ind med deres mad på store fade, var han ved at skvatte over sine egne ben. Helt i stil med tjeneren i 90 års fødselsdag. Men set fra vores vinkel var det nu med fuldt overlæg, og igen lod vi som ingenting.
Da tjeneren serverede den kæmpe store tallerken med dessert, bankede han Tantens mand på ryggen og sagde: og så ser vi gerne du spiser helt op! Og så vimsede han ud af salen igen. Hele vejen igennem var tjeneren høflig, ærbødig og med stor mimik, som om det var et af hans livs store roller der blev spillet.
Hvordan kunne vi så sidde og tage det så roligt? Jo såmænd, vi har haft fornøjelsen at blive betjent af samme tjener tidligere. Der synes vi jo, at han var sjov og frisk, men det blev ganske enkelt lidt for meget hurlumhej over det hele og til sidst stak det lidt af for ham. Man kunne slet ikke vide sig sikker for noget som helst.
Denne gang fik vi en light udgave af sprællemandstjeneren. Helt igennem professionel dog med et pænt antal små finurligheder. Det passede lige til den lejlighed som vi var ude at fejre. Jeg er slet ikke i tvivl om at den mand elsker sit job.
Vi blev pænt henvist til et bord og efter et stykke tid havde vi bestemt os for menuen. Tjeneren kom springende og modtog ordren. Tantens mand havde ellers bestemt sig for en vand, men efter lidt overtalelse valgte han et glas rødvin. Det fik tjeneren til at banke i bordet og sige SÅDAN! Og så forsvandt han ud i køkkenet igen.
Da tjeneren kom igen med drikkevarerne, så jeg at der lå isterninger i mit glas trods jeg havde bestilt uden is. Jeg nåede ikke at gøre opmærksom på inden han havde begyndt at hælde op. Ups udbrød han og forsvandt ud i køkkenet med glasset igen. Så kom han tilbage med et andet glas halvfyldt med cola, og sagde "Da du ikke skulle snydes for en hel cola, fik du lige noget af min cola ude fra køkkenet!" Jeg lod som ingenting og sagde blot "mange tak"
Senere mens vi sad og spiste den lækre mad, kom tjeneren ind igen. Han lagde sig på knæ foran mig, med hånden liggende ovenpå min. Jeg tænkte WTF men ignorerede ham lidt. Han skulle dælme ikke hyle mig ud af den. Der var blevet tabt en pomfrits på gulvet og den samlede ham op, børstede støvet af knæene og gik knejsende ud af salen igen.
I mellemtiden var der kommet et andet par ind og havde bestilt mad. Da tjeneren kom ind med deres mad på store fade, var han ved at skvatte over sine egne ben. Helt i stil med tjeneren i 90 års fødselsdag. Men set fra vores vinkel var det nu med fuldt overlæg, og igen lod vi som ingenting.
Da tjeneren serverede den kæmpe store tallerken med dessert, bankede han Tantens mand på ryggen og sagde: og så ser vi gerne du spiser helt op! Og så vimsede han ud af salen igen. Hele vejen igennem var tjeneren høflig, ærbødig og med stor mimik, som om det var et af hans livs store roller der blev spillet.
Hvordan kunne vi så sidde og tage det så roligt? Jo såmænd, vi har haft fornøjelsen at blive betjent af samme tjener tidligere. Der synes vi jo, at han var sjov og frisk, men det blev ganske enkelt lidt for meget hurlumhej over det hele og til sidst stak det lidt af for ham. Man kunne slet ikke vide sig sikker for noget som helst.
Denne gang fik vi en light udgave af sprællemandstjeneren. Helt igennem professionel dog med et pænt antal små finurligheder. Det passede lige til den lejlighed som vi var ude at fejre. Jeg er slet ikke i tvivl om at den mand elsker sit job.
Kommentarer
Send en kommentar