Englesæt

Vinteren er gået i den gode sags tjeneste med at hækle/strikke babyudstyr til neonatal (for tidligt fødte børn) afdelinger vest for Storebælt. Dvs tøj til børn der er så små, at almindeligt babytøj fx str 50 stadig er for stort.

Image and video hosting by TinyPic

Der var rigtigt mange forskellige opskrifter at vælge imellem, men mit hjerte stak lidt af med disse englesvøb. Der medfølger to huer til hvert tæppe. Afhængig af barnets størrelse bruges den ene til barnet, den anden kan forældrene få med hjem som et minde.

Image and video hosting by TinyPic

Englesvøb bruges når det lille nyfødte barn ikke klarer rejsen ind i livet. Som administrator for gruppen så fint forklarede det: "Med englesvøb og hue kan forældrene få sagt farvel til et barn, der er puttet i noget forældrene kunne have valgt at købe. Ved at forære forældrene disse ting, viser vi vores respekt for deres sorg, hvor de desværre ofte møder kommentarer som "I har jo aldrig kendt barnet" og "det var jo bare en abort".

Man ved aldrig hvad livet kaster efter en. Det er en ufattelig stor sorg for de forældre det rammer. De små kister er de tungeste at bære. Lidt alvor på en ellers så skøn sommerdag. Dette var mit bidrag til frivilligt arbejde for denne gang. Det har givet en del små rester af garn som ikke rigtig kan bruges til noget og så alligevel. Jeg er i gang igen med et nyt projekt. Mere herom meget senere. 




Kommentarer