Min fuckfinger er gået i udu

Det var bare sådan en mandag morgen, hvor jeg bare slet ikke skulle være stået op. Inden for den første time jeg var stået op, så kom jeg til skade. Ikke alvorligt, men irriterende. Jeg rev min langemand på noget skarpt helt ude på det yderste led, aller øverst oppe. En hel cm lang og 0,5 cm dyb. Og så på højrehånd! Føj det gav farve. Og det blev ved.

Der gik pænt meget tid med at sidde med fingeren opad (for en gangs skyld fik min fuckfinger frit spil) for at få det til at holde op med at bløde. Dernæst gik der pænt langt tid inden jeg fandt ud af hvordan man får sådan noget plaster til at dække sådan et sår. Noget med kryds og tværs. Bøvl!

Det er så her i løbet af ugen jeg for alvor er blevet bevidst om hvor meget jeg egentligt bruger min fuckfinger. (Og her gik Tanten og troede man var et ordentligt menneske). Hver gang man vasker hænder skal fingeren stritte udenfor vandstrålen, for ikke at nævne hvor omstændigt det kan blive at tage et bad og tage cowboybukser på!

Dagens grooming af hundene blev udsat, for ikke at det skulle blive til røde hunde. På gåturen rendte vi dog ind i en regnbyge og den lille dame måtte på bordet og tørres med bloweren. Og så var det jeg glemte fingeren og greb børsten.. Dumt gjort for så sprang såret op igen. Og så var jeg pludselig tilbage ved start igen. Tålmodighed er en dyd!

Så jo jeg har holdt lidt lavt profil i ugens løb med alskens ting og jeg derfor haft tid til at sidde og grunde over hvad funktion de forskellige fingre har, og ikke mindst om de i grunden ikke også har et navn hver i sær. Og det har de faktisk. Jeg havde bare glemt det børnerim som min mor ellers så tit fortalte mig.

"Tommeltot faldt i vand, Slikpot tog ham op, Langemand bar ham hjem. Guldbrand redte seng, og lille  Per Spillemand rend hjem å sladret" . Min version til mine piger da de var små indebar kun Langemand, Tommeltot og Lillefinger: "Skråt op, skrid, du er for lille". Omg gad vide hvordan de mon klarer sig i livet med sådan en mangelfuld opdragelse ?!

Men det går faktisk en lille smule fremad med min fuckfinger. I ugens løb har jeg praktiseret 9fingersystem på pc'en og idag er det lykkedes mig at hækle lidt med hjælp af ringfingeren. Ubehjælpsomt og langsomt, så det blev opgivet og jeg er gået tilbage til de spændende bøger jeg er i gang med at læse.

Amen altså hvor er alting besværligt med sådan en fuckfinger der er gået i udu. Man bliver i sandhed mindet om, hvor dejligt nemt alting går til dagligt.













Kommentarer