Sidste år fandt jeg dette store hul i volden bag havedammen. Da modet svigtede mig med at undersøge det ved at stikke armen ind i hullet, fandt jeg egentlig aldrig ud af hvem eller hvad der boede der. Jeg tænkte nok lidt, at det måtte blot være et af livets små mysterier, der skulle have lov til at forblive uløst i vores dovne romantiske have.
Dog havde jeg set nogle efterladenskaber i haven, så jeg havde min mistanke om hvem der rumsterede i haven. I går aftes fik vi så vished. Pludselig kunne vi gennem vinduet se et pindsvin komme lystigt gående hen over gruset. Jeg skal ellers nok love for at vi fik lettet rumpetten og listede ud i haven med kameraet i hånden.
Men vi var alt for langsomme. Vi var faktisk overraskede over hvor hurtigt sådan en fætter kan bevæge sig. Da vi kom ud af bagdøren, sad Hr/Fru Pind og kiggede nysgerrigt på os. Selvom vi gik tæt på den, så sad den bare stille og rullede sig slet ikke sammen. Jeg tænker den var lige så nysgerrig efter at hilse på os som omvendt.
For fremtiden bliver hundene ikke luftet i haven om aftenen. Hr/Fru Pind som vi kalder vores nye havemand skal have arbejdsro til at finde snegle og frøer og kom ikke her og bliv væk i vores dejlige fauna i haven. Nu ved vi hvorfor vi ikke har dræbersnegle i haven og bestanden af de mange frøer vi så i foråret er stærkt aftaget.
Spørgsmålet er så: Hvor mange pindsvin har vi så i haven? En, to eller en hel familie. Uh så spændende!
Kommentarer
Send en kommentar