Næstekærlighed

Og hvad betyder næstekærlighed så lige? For lige at få den helt officielle definition, så spurgte jeg min gode ven Google. 

"Næstekærlighed er omsorg for andre mennesker og det at føle sig ansvarlig for ethvert medmenneskes velfærd uden hensyn til religion, hudfarve, alder, arbejdsevne, indkomst, uddannelse, udseende, køn, seksualitet, eller politisk standpunkt. Mens nogle betragter det som et element i social kontrol, ser andre det kun som en form for altruisme. 
Næstekærligheden er et eksempel på en aktiv, udadvendt kærlighed"

Image and video hosting by TinyPic

Hos os (en familie på 4 med alle ben plantet solidt i den jydske muld) har vi en lidt anden forklaring, som er blevet praktiseret helt fra da pigerne var små. De kunne jo lige så godt lære det!  Det betyder ganske lavpraktisk:

"Husk at sætte en ny toiletrulle frem, når sidste stykke er brugt"!

Mere konkret kan det simpelthen ikke forklares. Det er virkelig ikke rart for nogen (uanset hvem man end måtte være), at være på "skideren" (uanset hvilken situation man måtte komme ud for i sit liv).

Til gengæld er det fantastisk (og man bliver sgu så ovenud taknemmelig), når andre er med til at "redde ens røv". Man glemmer ALDRIG, hvem der var der for én, da "lokummet" brændte!

Ps. Skulle der være en stakkel, der glemmer at sætte nyt papir i rullen her i hytten, bliver der råbt NÆSTEKÆRLIGHED!! Så ved man godt, at man har "gjort lidt i nælderne".






Kommentarer