Naturens kræfter

Sidste weekenden ødelagde jeg vores parasol en anelse, da jeg ville slå den op. Hvordan det kunne lade sig gøre, er lidt af en gåde, for jeg er ikke en den stærkeste wonderwoman. Men den var ikke mere ødelagt end den sagtens kunne slås op igen, så jeg kunne stå og groome hundene under den i det dejlige solskin. Det er nemlig noget som vi alle synes er så hyggeligt.

Tantens mand inspicerede skaderne og kom til den konklusion, at der måtte en ny til. Der var ikke langt fra tanke til handling, så derfor kørte vi ud og købte en ny parasol. Da vi kom hjem bar Tantens mand den nye parasol ud på terrassen og så var det, at der blev helt stille et øjeblik.

Image and video hosting by TinyPic


Jeg blev tilkaldt, for der var sket noget mystisk på terrassen i den halve time, vi havde været væk. Den gamle parasol var ganske enkelt væk. Pist væk. Den tunge parasolfod stod mutters alene. Ved nærmere eftersyn fandt vi den gamle parasol smidt nede på plænen, flere meter væk fra terrassen. Øh ?

Hvor kan man blive varm om hjertet ved, at ingen var kommet til skade, ej heller at det store vinduesparti ud mod terrassen var blevet ramt. Vi formoder, at der er kommet et kraftigt vindstød som har grebet den 10 kg tunge træparasol og smidt den ned i haven. Den lille hvide statue lå smadret i mange stykker, mens regnmåleren i plastik overlevede og stod kun ganske skævt.

Image and video hosting by TinyPic 

Man kan så undre sig over, hvorfor vi kunne finde på at køre hjemmefra med en parasol slået op. Jo det kunne vi for det var dejligt vejr, da vi kørte med en lille brise, terrassen lå endda i læ for vinden og ellers ingen sms alarmer fra Falck om farligt vejr. Der var varslet regn og blæst sidst på eftermiddagen, men efter alle målinger skulle det først være timer senere.

Naturens kræfter kan åbenbart komme ud af det blå - selv på en solskinsdag.


Kommentarer