På feriens sidste dag tog vi en tur til Vadehavscentret, som ligger på fastlandet ud for Mandø. Et nybygget museum som er helt unikt med et flot stråtækt tag/vægge. Indenfor bød det på flotte udstillinger om fugleliv, sort sol, sæler, fisk i vadehavet, forklaring på ebbe/flod, samt forevisning af en film omhandlende stormfloder i marsklandet igennem tiderne.
Super interessant og samtidigt en tur af Memory Lane, idet jeg fik min første Stormflod i 1981 genopfrisket. Jeg var lige startet som kontorelev på et revisionskontor på Esbjerg Havn, da oversvømmelsen kom. Vi havde arkiv i kælderen, og det blev hurtigt et kapløb med tiden om at stable alle bilag op på de øverste hylder, samtidig med at vandet steg i kælderen. Vandet stod ganske enkelt i en tyk stråle op af toilettet. Vi opgav til sidst og blev evakueret.
Turen hjem med tog blev en skræmmende oplevelse, da Sneum Å var gået så meget over sine breder, at vandet stod helt op til togskinnerne. Dagen efter stod den på rengøring af kælderen på arbejdet. Vi fandt bl.a. indtørrede fisk som sad fast i risten bag på køleskabet, samt resterne af bilag som stank pænt af havneslagger og havvand. Rigtigt svært at forestille sig, men det siger noget om naturens kræfter.
Efter et par timer på museet, kørte vi ud til vadehavet og kiggede lidt på vejen til Mandø. Det blev kun til en god gåtur ud af vejen. Jeg har besøgt Mandø tilbage i 1970 og jeg kunne rigtig godt tænke mig, at komme en tur derover igen. MEN med de sidste års uheld og i mine øjne ikke helt sikre transportmuligheder, så afventer jeg Esbjerg Kommunes møde med politiet for at være 200% sikker. Samtidig håber jeg så småt på at al kørsel overgår til Sydtrafik. Kørsel i egen bil var ikke til forhandling, dels pga. saltvand men også ukendskab til skiftende tidevand. Vandet kan komme meget hurtigt og overraske, trods man tror man har styr på tiden. Kun en tåbe frygter ikke havet.
Alt i alt en rigtig hyggelig tur med rigtig spændende info om vores Verdensarv. Så flot - så barsk.
Kommentarer
Send en kommentar