Jøsses det var godt nok tæt på, at manden måtte bortadopteres her forleden. Men da det samtidig også var havemanden der stod på spil, måtte jeg tænke mig rigtig godt om, selvom det kneb en anelse med mit temperamentet.
Vi var for længst gået i seng en aften og Tantens mand snorkede blidt. Jeg kunne ikke sove og lå derfor og læste. Pludselig kunne vi høre en hund gø voldsomt udenfor. Hende den langhårede og jeg røg op af vore senge, og løb ud til fordøren efterfulgt af kun to forvirrede og tavse cotoner. De kunne mærke at den var hel gal. Manden sov selvfølgeligt videre og ænsede intet.
Da vi lukkede døren op, strøg vores hanhund ind i gangen. Hvem ville ikke gøre det, hvis man havde stået udenfor i en hel time, og så på en aften, hvor der var pisregnvejr og stormvarsel. Jeg fik pludseligt et flashback fra en snefuld vinternat for 20 år siden, hvor vores gamle golden retriever sad udenfor en hel nat, fordi den ikke var blevet lukket ind. Jeg fandt den næste morgen, klinet op af bagdøren med pelsen fuld af sne. Hun overlevede dog men føj.
Tankerne kørte i overgear, fordi jeg var forskrækket over at det kunne ske. Diskussionen opstod: Hvem havde luftet hundene inden sengetid? en skulle jo have skylden og det blev så den sovende mand. Der blev skrevet en ret alvorlig seddel til ham, som blev lagt på køkkenbordet. Den stakkels hund blev lagt til optøning under dynen ved hende den langhårede, og jeg gik i seng igen. Søvnen ville da slet ikke indfinde sig efter den oplevelse.
Dagen efter blev tantens mand taget i skole med den lille tabel. 1-2-3 om og om igen, samt lille frisk hovedregning 1+1+1 = 3. Endvidere praktisk øvelse i at lukke 3 hunde ud og 3 hunde ind igen. Han har klaret sig helt fint de sidste dage, måske fordi hans sengetid samtidig er rykket en del fremad.
Men jeg er stadig pænt træt af mig selv. Hidtil har jeg hver aften altid sikret mig, hvor hundene ligger når jeg går i seng, men lige den aften ved jeg ikke hvad der skete. Jeg antog åbenbart at alle 3 var inde. Så jeg har også taget mig selv i skole. Man skal ikke tro - man skal vide - 1 -2 -3!!
Vi var for længst gået i seng en aften og Tantens mand snorkede blidt. Jeg kunne ikke sove og lå derfor og læste. Pludselig kunne vi høre en hund gø voldsomt udenfor. Hende den langhårede og jeg røg op af vore senge, og løb ud til fordøren efterfulgt af kun to forvirrede og tavse cotoner. De kunne mærke at den var hel gal. Manden sov selvfølgeligt videre og ænsede intet.
Da vi lukkede døren op, strøg vores hanhund ind i gangen. Hvem ville ikke gøre det, hvis man havde stået udenfor i en hel time, og så på en aften, hvor der var pisregnvejr og stormvarsel. Jeg fik pludseligt et flashback fra en snefuld vinternat for 20 år siden, hvor vores gamle golden retriever sad udenfor en hel nat, fordi den ikke var blevet lukket ind. Jeg fandt den næste morgen, klinet op af bagdøren med pelsen fuld af sne. Hun overlevede dog men føj.
Tankerne kørte i overgear, fordi jeg var forskrækket over at det kunne ske. Diskussionen opstod: Hvem havde luftet hundene inden sengetid? en skulle jo have skylden og det blev så den sovende mand. Der blev skrevet en ret alvorlig seddel til ham, som blev lagt på køkkenbordet. Den stakkels hund blev lagt til optøning under dynen ved hende den langhårede, og jeg gik i seng igen. Søvnen ville da slet ikke indfinde sig efter den oplevelse.
Dagen efter blev tantens mand taget i skole med den lille tabel. 1-2-3 om og om igen, samt lille frisk hovedregning 1+1+1 = 3. Endvidere praktisk øvelse i at lukke 3 hunde ud og 3 hunde ind igen. Han har klaret sig helt fint de sidste dage, måske fordi hans sengetid samtidig er rykket en del fremad.
Men jeg er stadig pænt træt af mig selv. Hidtil har jeg hver aften altid sikret mig, hvor hundene ligger når jeg går i seng, men lige den aften ved jeg ikke hvad der skete. Jeg antog åbenbart at alle 3 var inde. Så jeg har også taget mig selv i skole. Man skal ikke tro - man skal vide - 1 -2 -3!!
Kommentarer
Send en kommentar