Forleden gik jeg ind i en (for mig) ny butik. Jeg gennemtrevlede butikken for at finde en bestemt vare, men desværre uden held. Derfor henvendte jeg mig til butiksindehaveren bag disken. Høfligt forespurgte jeg den givne vare. Det viste sig åbenbart, at være en stor fejl.
Butiksindehaveren var en gnaven midaldrende og bedrevidende kvinde. Hun kiggede surt på mig og sagde: "Det produkt du efterspørger, kan man kun købe hos internetbutikker. Det findes ikke i fysiske butikker. Men du kan købe noget andet hos mig, som er meget bedre". Hun foreslog et produkt, som i mine øjne er lavet af affaldsprodukter . Jeg indvendte: "Jeg har tidligere købt produktet i en fysisk butik og det er kun det produkt, jeg ønsker at bruge".
Jøsses, hvornår lærer jeg at holde min mund ?! Jeg blev mødt af en kaskade af dårlige salgsargumenter. Det blev hurtigt til en monolog, som kørte derudaf i det uendelige, trods mine små forsvarskvæk. Kvindens ansigt så pludseligt helt arrigt og fortrukket ud.
Forsigtigt begyndte jeg at trække mig tilbage mod døren, i et forsøg på at flygte ud af butikken. Det lykkedes ikke ret godt for mig og jeg fik tanken, at det var lidt ligesom, at finde en kæmpe busser. Når den først var blevet gravet frem, kunne man ikke sådan lige komme af med den igen. Klistret, slimet og ville ikke slippe.
Da jeg endelig fik mig kæmpet ud til bilen igen, var jeg småvarm og irriteret. Hvad fanden skete der lige der?! Efter at have sundet mig lidt, kom jeg til det resultat, at jeg lige var blevet dumpet i den kategori der hedder "forkert kunde". I ved den type kunder der tror, at de bare kan vade ind i en butik og spørge efter en given vare og derved forstyrre en butiksindehaver. Og så endda på en højhellig tirsdag ?! Hvem tror de mon lige de er ?!
Jeg skal nok love, at jeg aldrig gør det mere - i hvertfald i den butik. Det er både sikkert og vist. Jøsses et spektakel for ingenting.

Kommentarer
Send en kommentar