Sæsonens maleprojekt

Sjovt nok så er det som om, at vi maler hver sæson. Der er altid et eller andet, der trænger voldsomt. Disse dejlige træmøbler har vi købt hos Coop for år tilbage og man sidder rigtig godt i dem. Men ærlig talt så er det ikke så afslappende, at sidde i møbler, der skriger efter maling.

Det blev så min opgave at male havemøblerne, incl. en rosenbænk. Jeg har stået i ly af sommerens regn inde i garagen, hvor jeg har hygget mig med maling og musik. Hele 3 gange blev møblerne malet, så nu tror jeg de kan modstå sol og regn et stykke tid endnu.


Straks værre var det med stakittet. Det trængte også alvorligt, og det blev så havemandens lod. Dog var vi fælles om farvevalget. Så frisk hoppede Tanten ind i bilen og kørte udi bette by for at søge inspiration. Jøsses det var spildt arbejde. Jeg tror, jeg fandt et eller to stakit der var forholdsvis nymalede. Alt andet stod og skreg efter maling, akkurat lige så meget som vores. Så kom hende den langhårede på banen med sit besyv, og vi fandt en fælles løsning.

Men det har været op ad bakke med at male stakit ind imellem bygerne, for samtidigt at opfylde de gode maleråd. Men vi blev færdige med terrassen. Nu mangler vi bare alt det andet, der også trænger

Kommentarer