Godt begyndt er halvt fuldendt

Denne pragtfulde udsigt har vi haft i vores indkørsel i mange år. Flotte blomster på afdanket espalierpinde og udpint stakit, som sidst er blevet malet for 15 år siden.


Det har længe været en presserende opgave, men der har altid været nok andet, der har været mere nødvendigt at kaste sit krudt på, men nu gik den altså ikke længere. 


Det har ikke været et godt maleår i år, men på en eller anden forunderlig vis er det dog alligevel lykkedes manden, at blive færdig med stakittet - altså inde i indkørslen. På ydersiden mod stien måtte vi give op, da vind og vejr ikke kunne forenes med de gode maleråd.


De gamle espalier er blevet kasseret, og nye indkøbt. Blomsterne er i mellemtiden nået at afblomstre og ser kedelige ud, men nu er der styr på blomsterne igen og så kan de få en god start i foråret.

Image and video hosting by TinyPic 

Næste sommer tager vi den anden side. Alle forberedelser må gøres om igen. Hækken som stod langs ydersiden af stakittet, var ellers blevet klippet helt ned, for at vi kunne komme til at male. Det er en ommer lige som algefjerneren. Men et gammelt ordsprog hedder. Godt begyndt er halvt fuldendt og det må vi så nøjes med for denne gang.


Kommentarer