I år har det været lidt en udfordring at lave pakkekalender, og jeg var i tvivl om jeg var kommet helt i mål. Det var enten hot eller not for modtageren, men alternativet var den gamle broderede pakkekalender fra 1997, og lur mig om man ikke er vokset lidt fra den.
Den første udfordring bestod i at pakke 24 bitte små gaver ind. De er faktisk ret små, og derfor satte jeg kursen mod Panduro, hvor jeg købte gaveposer med tilhørende dato mærkater. Ikke helt det jeg ville, men det var den størrelse jeg kunne få.
Jeg kunne også bare have lagt alle pakkerne i en kurv, men det har jeg bare gjort SÅ mange gange før. En tøjsnor tværs gennem værelset i loftet ? Nej.
Efter en tur på loftet, garagen mv endte jeg i cykelskuret. Der stod mormors gamle haveespalier. Den blev rengjort og vendt på hovedet med det bredeste stykke nederst. Da jeg desværre ikke havde grønt bånd, måtte jeg nøjes med rødt, som jeg bandt på tværs af espalieet. Her satte jeg pakkerne fast med tøjklemmer.
Så var det tanken meldte sig. Når pakkerne bliver taget, ser det så tomt ud. Endnu engang måtte jeg kravle op ad hønsestigen til loftet og stå på hovedet i kassen med juletræspynt, for at finde de helt rigtige juletræskugler. Det blev bedre med kuglerne på. Tvivlen nagede stadig, og julestjernen manglede også, så den måtte jeg have fat i. Måske blev jeg færdig nu?
Aldrig har jeg været så spændt på, at aflevere en pakkekalender før, og jeg havde på forhånd udbedt mig helt klart svar på, om det var hot eller not. Mine tvivl blev gjort til skamme, for jeg havde åbenbart ramt årets trend, hvilket jeg ikke lige havde fanget.
Den var helt klar hot og hende den langhårede var meget begejstret. Tanken om at have et sjovt og anderledes juletræ/pakkekalender, som iøvrigt også kan tages med, når hun flytter hjemmefra, var slet ikke dum.
Så fedt når det lykkes.
Kommentarer
Send en kommentar