Hvad rimer på mandehørm? Det gør selvfølgelig pokeraften. Derfor havde Team Tøser forberedt den helt store pokeraften i garagen. Pokerbord, raflebægre, spillekort, konkurrencer, musik fra de gode gamle dage - øl og Irish Coffee, så spiller klaveret.
Der blev igen tanket op på snacks og drikkevarer og så gik mændene i gang med at spille. Et par stykker kendte spillereglerne og introducerede dem for resten og pludselig gik resten helt af sig selv - tror vi nok, for her trak Team Tøser sig tilbage. Vi havde skabt rammerne, resten var op til mændene.
For at holde lidt styr på det hele havde vi lavet en pointtavle. Den blev flittigt brugt, og den hænger faktisk stadig i garagen, selv om alt andet er fjernet igen. Nogle af mændene mente ellers, at vi bare kunne lade alt stå, for at mændene kunne mødes fredag efter fredag. Haha det kunne nu ellers være meget hyggeligt, hvis de bare selv tog egne øl med.
Når der bliver spillet poker, kan man risikere at man løber tør for jetoner/penge. Da der ikke blev spillet om penge, havde vi derfor på forhånd bedt gæsterne tage en personlig (indpakket) ting med som kunne sættes i spil senere - og gerne en ting som kendetegnede personen selv. Alle mænd mødte selvfølgelig op med en ting - så friskt! Der var virkelig mange sjove ting ind imellem, her fotograferet dagen derpå. Alle havde doneret tingene til fødselaren.
Det blev en aften lige efter den drejebog Team Tøser havde kreeret, krydret med en del sjove indslag leveret af de feststemte mænd. Vi fik lavet natmad som bestod af hot dogs, som gled ned sammen med alt det andet mad og drikke. Aftenen må betegnes som en bragende succes. Vi løb ikke tør for øl, og vi havde ikke alt for mange irriterende madrester.
Tantens mand trak en del frisk luft dagen derpå, mens han gik rundt og ryddede op i garagen, mens jeg ordnede resten indenfor. Det har været rigtig sjovt at planlægge og fuldføre sådan en aften, men det er vist fint nok, at der er et par år til næste runde dag.
What happens inVegas - stays in Vegas.
Kommentarer
Send en kommentar