Ved nytårets rengøringsseance var der varslet let brise fra skiftende vindretninger. Alt skulle have en ekstra tur ovenpå julen og nytåret og endelig var det lyst nok til at se, hvad der gemte sig i krogene.
Vi havde talt om, at juletræet måske alligevel havde haft nogle ekstra edderkopper med ind, trods dets årlige vask, for i hvert fald kunne vi spotte nogle spind hænge her og der. Det mente Tanten (og lidt hendes mand) at det måtte være en opgave for ham pga. min støvallergi.
I mit hoved havde jeg blot tænkt en kost med en våd klud på, kunne gøre det, men nej nej. Når en mand går i gang, så bliver det grundigt gjort. Jeg knuselsker den slags initiativer, selvom det denne gang oversteg mine vildeste fantasier.
Man skal lade en mand arbejde i fred, så derfor gik jeg i gang med mine gøremål og forlod den del af huset, hvor manden kastede sig over at støvsuge. Støvsugeren brummede længe og ihærdigt, kunne jeg høre. Jeg vidste, at manden gik og hørte musik i sine hørebøffer samtidigt med, men en tanke sneg sig lidt ind. Mon han også læste lidt avis samtidigt, for så stor en stue har vi vel heller ikke. Nå men han gav vel alle møblerne en tur, nu når han var i gang?
Da telefonen ringede og det indebar et svar fra manden, måtte jeg op i stuen og forstyrre ham. Det var her jeg fik et mindre chok. Han var gået totalt i selvsving. Kæft han var grundig. Loftet blev støvsuget! Jeg tænker, hvornår har I sidst fået loftet støvsuget?!
Da jeg havde sundet mig lidt, forsøgte jeg at komme i kontakt med ham. Men da han stod med ryggen til mig skete intet. Derfor slukkede jeg for støvsugeren. Stadig ingen kontakt. Pga. den dejlige musik i hørebøfferne fattede han hat. Han fortsatte med støvsugeren fra loftet hen over nogle billeder, der hang på væggen - stadig meget grundigt - selvom den ikke var tændt.
Jeg tudede næsten af grin, da jeg måtte fortælle personen i den anden ende af røret, hvad der skete. Jeg kunne næsten ikke få mig selv til at prikke manden på skulderen for at gøre en ende på det hysterisk morsomme optrin foran mig.
Måske var det følelsen af at bidrage til andres morskab, der rørte ham. Langsomt vendte han sig om. Det var først da han trak hørebøffen af, at han opdagede at jeg havde slukket for støvsugeren. Hans eneste svar var: Er du KLAR over hvor hårdt det er at støvsuge loft og vægge?! haha nej for f@nden, jeg kaster mig ikke ud i den slags.
Det var nok her at jeg troede, at jeg havde trådt lidt i spinaten, men nej. Manden forsatte frivilligt hele huset rundt. Alt fik en grundig tur - jeg tror faktisk ikke vi har én eneste lille bitte edderkop tilbage i hele huset. Som han selv siger - det er bare sådan noget han kan.
Vi havde talt om, at juletræet måske alligevel havde haft nogle ekstra edderkopper med ind, trods dets årlige vask, for i hvert fald kunne vi spotte nogle spind hænge her og der. Det mente Tanten (og lidt hendes mand) at det måtte være en opgave for ham pga. min støvallergi.
I mit hoved havde jeg blot tænkt en kost med en våd klud på, kunne gøre det, men nej nej. Når en mand går i gang, så bliver det grundigt gjort. Jeg knuselsker den slags initiativer, selvom det denne gang oversteg mine vildeste fantasier.
Man skal lade en mand arbejde i fred, så derfor gik jeg i gang med mine gøremål og forlod den del af huset, hvor manden kastede sig over at støvsuge. Støvsugeren brummede længe og ihærdigt, kunne jeg høre. Jeg vidste, at manden gik og hørte musik i sine hørebøffer samtidigt med, men en tanke sneg sig lidt ind. Mon han også læste lidt avis samtidigt, for så stor en stue har vi vel heller ikke. Nå men han gav vel alle møblerne en tur, nu når han var i gang?
Da telefonen ringede og det indebar et svar fra manden, måtte jeg op i stuen og forstyrre ham. Det var her jeg fik et mindre chok. Han var gået totalt i selvsving. Kæft han var grundig. Loftet blev støvsuget! Jeg tænker, hvornår har I sidst fået loftet støvsuget?!
Da jeg havde sundet mig lidt, forsøgte jeg at komme i kontakt med ham. Men da han stod med ryggen til mig skete intet. Derfor slukkede jeg for støvsugeren. Stadig ingen kontakt. Pga. den dejlige musik i hørebøfferne fattede han hat. Han fortsatte med støvsugeren fra loftet hen over nogle billeder, der hang på væggen - stadig meget grundigt - selvom den ikke var tændt.
Jeg tudede næsten af grin, da jeg måtte fortælle personen i den anden ende af røret, hvad der skete. Jeg kunne næsten ikke få mig selv til at prikke manden på skulderen for at gøre en ende på det hysterisk morsomme optrin foran mig.
Måske var det følelsen af at bidrage til andres morskab, der rørte ham. Langsomt vendte han sig om. Det var først da han trak hørebøffen af, at han opdagede at jeg havde slukket for støvsugeren. Hans eneste svar var: Er du KLAR over hvor hårdt det er at støvsuge loft og vægge?! haha nej for f@nden, jeg kaster mig ikke ud i den slags.
Det var nok her at jeg troede, at jeg havde trådt lidt i spinaten, men nej. Manden forsatte frivilligt hele huset rundt. Alt fik en grundig tur - jeg tror faktisk ikke vi har én eneste lille bitte edderkop tilbage i hele huset. Som han selv siger - det er bare sådan noget han kan.
Kommentarer
Send en kommentar