Påske er for os lig med familiefrokost og i år var det vores tur til at lægge hus til. Jeg var ikke et øjeblik i tvivl om, at jeg ville bage en æble/valnøddekage. I sidste øjeblik måtte jeg dog ændre planer, idet min ovn valgte at være ustabil og kun virke hver anden gang. Yderst ubelejligt idet alle andre retter også måtte tilrettes efter det.
Derfor valgte jeg, at vende blikket mod min ven Google og søge efter non-bake kager - og pludselig var jeg jo slet ikke i tvivl mere. Frisk blev der handlet ind og dagen oprandt, hvor jeg skulle i gang med denne spændende og lækre dessert. Jeg elsker at lave desserter.
Der var bare en vigtig detalje, jeg havde glemt at tænke på og den kom til at præge hele formiddagen - spagettiarme efter mit fald på stengulvet. Armen gjorde ondt som bare f@nden hver gang jeg skulle skære dadlerne over. Til sidst måtte jeg søge hjælp hos hende den langhårede, hvilket jeg ikke var helt tilfreds med. Jeg hader at være afhængige af andres hjælp, men den måtte jeg æde.
Næste punkt var husblas. Vi bliver nok aldrig helt gode venner, men jeg nægtede at det skulle sætte en stopper for en lækker dessert. Den afkølede husblas i en koldere masse gav ulækre klumper, og her var det at Tanten greb til sikkert helt uautoriserede midler, ved at blende massen så den blev ensartet. Bum færdig og ind i køleskabet med desserten.
Næste punkt var at rive noget chokolade. Hende den langhårede måtte forlade køkkenet for at nå at blive færdig inden gæsterne kom, og så var det at jeg kom i tanke om, at venstre hånd måske kunne bruges til at rive chokolade - hvor svært kunne det da lige være?! Nogle gange skal man lade være med at være så kreativt tænkende. Motorikken svigtede selvfølgelig og en masse eder blev med rund hånd strøet ud. Opgaven blev overladt til Tantens mand, som ellers havde hujende travlt med alt andet, i hvert fald da jeg spurgte ham.
Vi elsker at have gæster, men det ender som regel med kaos i køkkenet. Trods jeg hver gang rykker ud i mit lille "køkken" i baggangen så der er plads nok til alle, så sker der bare et eller andet. En eller anden fysiker har påberåbt sig, at der trods alt eksisterer orden i kaosset, og det må vi sande. På en eller anden måde når vi altid at blive færdig inden gæsterne kommer, og står smilende og nystrøget i køkkenet og ligner nogle der altid har styr på foretagendet.
Vore gæster kender os kun alt for godt. De venter sikkert udenfor døren indtil de kan høre, at støvet har lagt sig inden de vover sig ind. Men vi kender også dem. Vi ved de kommer for at se til os, og er bedøvende ligeglade med om noget skulle smutte i forbifarten. Det griner vi bare af. Det er bare os som så gerne vil være helt færdige inden gæsterne kommer, for at vi kan hellige os dem fuldt ud.
Til påsken havde jeg forberedt mine gæster på at det kunne godt være, at jeg måtte smutte ned i byen og hente en islagkage i fald desserten var mislykket. Derfor var spændingen lidt stor da kagen blev skåret for. Den kunne godt have stået i køleren lidt længere end de par timer opskriften angav, men den vandt til gengæld på smagen.
En opskrift som helt klart kan anbefales, hvis man blot har de rigtige remedier. Jeg havde snydt og brugt den originale Baileys, hvilket smagte fortræffeligt men jeg "kommer nok nødt til" at lave den endnu engang med den anbefalede Baileys. Desserten fortjener en gentagelse. En portion svarer til 8 personer. God fornøjelse.
Opskriften kan findes her: http://twin-food.dk/no-bake-baileychokolade-cheesecake/
Derfor valgte jeg, at vende blikket mod min ven Google og søge efter non-bake kager - og pludselig var jeg jo slet ikke i tvivl mere. Frisk blev der handlet ind og dagen oprandt, hvor jeg skulle i gang med denne spændende og lækre dessert. Jeg elsker at lave desserter.
Der var bare en vigtig detalje, jeg havde glemt at tænke på og den kom til at præge hele formiddagen - spagettiarme efter mit fald på stengulvet. Armen gjorde ondt som bare f@nden hver gang jeg skulle skære dadlerne over. Til sidst måtte jeg søge hjælp hos hende den langhårede, hvilket jeg ikke var helt tilfreds med. Jeg hader at være afhængige af andres hjælp, men den måtte jeg æde.
Heldigvis er hun en ørn i et køkken og sprang velvilligt til. Dadlerne blev skåret over i små stykker og blandet med det andet. Men vores blender var ikke glad. Derfor måtte en anden stavblender til. Den tøffede også noget i det og til sidst endte vi med minihakkeren. Den åd alt. Opvasken var efterhånden pludseligt blevet faretruende stor.
Næste punkt var husblas. Vi bliver nok aldrig helt gode venner, men jeg nægtede at det skulle sætte en stopper for en lækker dessert. Den afkølede husblas i en koldere masse gav ulækre klumper, og her var det at Tanten greb til sikkert helt uautoriserede midler, ved at blende massen så den blev ensartet. Bum færdig og ind i køleskabet med desserten.
Næste punkt var at rive noget chokolade. Hende den langhårede måtte forlade køkkenet for at nå at blive færdig inden gæsterne kom, og så var det at jeg kom i tanke om, at venstre hånd måske kunne bruges til at rive chokolade - hvor svært kunne det da lige være?! Nogle gange skal man lade være med at være så kreativt tænkende. Motorikken svigtede selvfølgelig og en masse eder blev med rund hånd strøet ud. Opgaven blev overladt til Tantens mand, som ellers havde hujende travlt med alt andet, i hvert fald da jeg spurgte ham.
Vi elsker at have gæster, men det ender som regel med kaos i køkkenet. Trods jeg hver gang rykker ud i mit lille "køkken" i baggangen så der er plads nok til alle, så sker der bare et eller andet. En eller anden fysiker har påberåbt sig, at der trods alt eksisterer orden i kaosset, og det må vi sande. På en eller anden måde når vi altid at blive færdig inden gæsterne kommer, og står smilende og nystrøget i køkkenet og ligner nogle der altid har styr på foretagendet.
Vore gæster kender os kun alt for godt. De venter sikkert udenfor døren indtil de kan høre, at støvet har lagt sig inden de vover sig ind. Men vi kender også dem. Vi ved de kommer for at se til os, og er bedøvende ligeglade med om noget skulle smutte i forbifarten. Det griner vi bare af. Det er bare os som så gerne vil være helt færdige inden gæsterne kommer, for at vi kan hellige os dem fuldt ud.
Til påsken havde jeg forberedt mine gæster på at det kunne godt være, at jeg måtte smutte ned i byen og hente en islagkage i fald desserten var mislykket. Derfor var spændingen lidt stor da kagen blev skåret for. Den kunne godt have stået i køleren lidt længere end de par timer opskriften angav, men den vandt til gengæld på smagen.
En opskrift som helt klart kan anbefales, hvis man blot har de rigtige remedier. Jeg havde snydt og brugt den originale Baileys, hvilket smagte fortræffeligt men jeg "kommer nok nødt til" at lave den endnu engang med den anbefalede Baileys. Desserten fortjener en gentagelse. En portion svarer til 8 personer. God fornøjelse.
Opskriften kan findes her: http://twin-food.dk/no-bake-baileychokolade-cheesecake/
Kommentarer
Send en kommentar