Når man bor i bette by hvor alle kender alle, så kan man nogle gange komme ud for nogle rigtig sjove ting. Forleden sad vi hos gode venner i en anden landsdel langt væk fra vores hjemegn. Snakken gik lystigt og pludseligt fik vi en "hilsen" overrakt fra en der hed "Sonja".
Vore venner havde mødt hende og hendes mand hos deres fælles bekendte i en anden landsdel og ud fra genkendt dialekt var de kommet til at tale om, hvor "Sonja" så kom fra. Da vores bette by blev nævnt, spurgte vore venner om de kendte Tanten & co. Ork jo, de kendte os godt og vidste måske også noget om os. "Sonja" havde endvidere gået i parallel klasse med Tantens mand.
Efter et stykke tids søgen i de små grå hjerneceller måtte vi give op. Vi synes ikke vi kendte en "Sonja". Måske var det nemmere hvis man også kendte efternavnet? For at gøre en lang historie kort, ringede vores venner til deres venner, som tilfældigvis sad sammen med "Sonja". Det kunne man vel godt gøre, når man skulle videregive en hilsen. Telefonen blev overrakt til Sonja og efternavnet blev opklaret. Vores venner spurgte hende, om hun ikke havde lyst til at tale med os, nu når vi kendte hinanden? Tænk damen sagde nej tak og lagde hurtigt på.
Godt man har Facebook til at finde folk på så man kan få tingene opklaret. Det var så her vi begyndte at undre os. Vi vidste godt hvem "Sonja" var i bybilledet, men vi har aldrig talt med dem eller har haft noget med dem at gøre.
Det der var endnu mere sjovt var, at vi dagen efter under en indkøbstur mødte dem i det lokale supermarked. De "så" os slet ikke til trods for at vi stod lige ved siden af. Ej heller en frisk bemærkning om vore fælles bekendte og en hyggelig dag. Intet.
Det er ulempen ved at bo i en bette by. Alle kender alle og tror de ved alt om alle. Selvom vi godt vidste det, har vi endnu engang fået konstateret at:
Vore venner havde mødt hende og hendes mand hos deres fælles bekendte i en anden landsdel og ud fra genkendt dialekt var de kommet til at tale om, hvor "Sonja" så kom fra. Da vores bette by blev nævnt, spurgte vore venner om de kendte Tanten & co. Ork jo, de kendte os godt og vidste måske også noget om os. "Sonja" havde endvidere gået i parallel klasse med Tantens mand.
Efter et stykke tids søgen i de små grå hjerneceller måtte vi give op. Vi synes ikke vi kendte en "Sonja". Måske var det nemmere hvis man også kendte efternavnet? For at gøre en lang historie kort, ringede vores venner til deres venner, som tilfældigvis sad sammen med "Sonja". Det kunne man vel godt gøre, når man skulle videregive en hilsen. Telefonen blev overrakt til Sonja og efternavnet blev opklaret. Vores venner spurgte hende, om hun ikke havde lyst til at tale med os, nu når vi kendte hinanden? Tænk damen sagde nej tak og lagde hurtigt på.
Godt man har Facebook til at finde folk på så man kan få tingene opklaret. Det var så her vi begyndte at undre os. Vi vidste godt hvem "Sonja" var i bybilledet, men vi har aldrig talt med dem eller har haft noget med dem at gøre.
Det der var endnu mere sjovt var, at vi dagen efter under en indkøbstur mødte dem i det lokale supermarked. De "så" os slet ikke til trods for at vi stod lige ved siden af. Ej heller en frisk bemærkning om vore fælles bekendte og en hyggelig dag. Intet.
Det er ulempen ved at bo i en bette by. Alle kender alle og tror de ved alt om alle. Selvom vi godt vidste det, har vi endnu engang fået konstateret at:
Vi er dem de andre ikke må lege med
Vi er det dårlige selskab
Vi har en svag karakter og en billig fantasi
Det er da godt at vi blev født
Før aborten den blev fri
Oh yeahhh
Vi er det dårlige selskab
Vi har en svag karakter og en billig fantasi
Det er da godt at vi blev født
Før aborten den blev fri
Oh yeahhh
Kommentarer
Send en kommentar