For en gangs skyld vil jeg starte med en lille advarsel. Hvis I er en sart sjæl eller har tildens til at blive forarget, så spring dette indlæg over og vent til en anden god gang. Vi har forskellig sans for humor og det respekterer jeg.
Kender I drukspillet "Jeg har aldrig"? Jeg kender det lidt i periferien fra de unge menneskers festlige lag og har kun praktiseret det ganske lidt. Ellers ganske sjovt og lidt konfliktrammende, for hvilken eller rettere hvilke af sit livs mange skøre påfund, skal man lige smide på disken i festligt lag. Der er jo masser at tage af og i mit tilfælde bliver jeg (åbenbart og heldigvis) ved med at producere til den konto - senest i sidste weekend.
Efter en meget festlig dog sober aften ankom vi til vores destination, hvor vi skulle overnatte. Vores vært ville liste ind til hunden først, mens vi andre stod og ventede udenfor. Da lyskontakten blev tændt, hørte vi et stort udbrud: Nej, nej, nej! Vi kunne høre, at den var helt galt med den stakkels hund.
Aldrig i min vildeste fantasi har jeg set lignende. Jeg skal spare jer læsere for detaljer, men kan vi ikke bare sige "en hund med gennemgangssyge alene hjemme i mørke". To mand gik i gang med at få styr på hunden i forhold til dyrlæge mv, en blev sendt i seng efter en meget anstrengende dag, og så var der kun Tanten tilbage.
Det er her "Jeg har Aldrig" kommer på banen, for der var ikke andet at gøre, end at tænde emhætten for fuld blæs og så ellers smøge den lille fine sorte kjole op over knæene og så gøre rent til den store guldmedalje i hele køkkenet. Jeg nåede dog at smide skoene, dem var jeg lidt øm over, men pyt med de fine silkestrømper. Nogle situationer kræver hurtig handling og denne var bare en af dem.
Mens jeg lå der kom hende der ellers var blevet sendt i seng, med moralsk opbakning til mig. En hurtig beslutning blev taget. Frem med kameraet og så blev der ellers lavet en yderst (syns vi da selv) vittig video med diverse poseringer midt i alt hurlumhejet med tekster som "shit happens" og "skide godt". Vores festbarometer var ikke helt faldet til ro endnu, eller også var vi bare en anelse overtrætte.
Efter et par timers arbejde kom der styr på skidtet og situationen og hunden fik et tiltrængt bad inden sengetid. Efter små 4 timers søvn stod vi friske op igen til en ny dag. Aftenens oplevelser blev endnu engang vendt og den lille famøse video blev under stor morskab vist til værten. Ak ja hellere syg humor end humørsyg. Det er nu engang den familie vi er blevet til. Vi har kun det sjov vi selv laver.
Der er ikke noget der er så skidt end det er godt for noget andet. Nu kan jeg sige: Jeg har aldrig været for fin til at tørre op efter syg hund kl. lort i pænt tøj. Beklager hvis I blev forarget, but I told you so. Jeg skal se om jeg ikke kan forbedre mig til næste gang.
Billedet er venligst udlånt fra nettet.
Kender I drukspillet "Jeg har aldrig"? Jeg kender det lidt i periferien fra de unge menneskers festlige lag og har kun praktiseret det ganske lidt. Ellers ganske sjovt og lidt konfliktrammende, for hvilken eller rettere hvilke af sit livs mange skøre påfund, skal man lige smide på disken i festligt lag. Der er jo masser at tage af og i mit tilfælde bliver jeg (åbenbart og heldigvis) ved med at producere til den konto - senest i sidste weekend.
Efter en meget festlig dog sober aften ankom vi til vores destination, hvor vi skulle overnatte. Vores vært ville liste ind til hunden først, mens vi andre stod og ventede udenfor. Da lyskontakten blev tændt, hørte vi et stort udbrud: Nej, nej, nej! Vi kunne høre, at den var helt galt med den stakkels hund.
Aldrig i min vildeste fantasi har jeg set lignende. Jeg skal spare jer læsere for detaljer, men kan vi ikke bare sige "en hund med gennemgangssyge alene hjemme i mørke". To mand gik i gang med at få styr på hunden i forhold til dyrlæge mv, en blev sendt i seng efter en meget anstrengende dag, og så var der kun Tanten tilbage.
Det er her "Jeg har Aldrig" kommer på banen, for der var ikke andet at gøre, end at tænde emhætten for fuld blæs og så ellers smøge den lille fine sorte kjole op over knæene og så gøre rent til den store guldmedalje i hele køkkenet. Jeg nåede dog at smide skoene, dem var jeg lidt øm over, men pyt med de fine silkestrømper. Nogle situationer kræver hurtig handling og denne var bare en af dem.
Mens jeg lå der kom hende der ellers var blevet sendt i seng, med moralsk opbakning til mig. En hurtig beslutning blev taget. Frem med kameraet og så blev der ellers lavet en yderst (syns vi da selv) vittig video med diverse poseringer midt i alt hurlumhejet med tekster som "shit happens" og "skide godt". Vores festbarometer var ikke helt faldet til ro endnu, eller også var vi bare en anelse overtrætte.
Efter et par timers arbejde kom der styr på skidtet og situationen og hunden fik et tiltrængt bad inden sengetid. Efter små 4 timers søvn stod vi friske op igen til en ny dag. Aftenens oplevelser blev endnu engang vendt og den lille famøse video blev under stor morskab vist til værten. Ak ja hellere syg humor end humørsyg. Det er nu engang den familie vi er blevet til. Vi har kun det sjov vi selv laver.
Der er ikke noget der er så skidt end det er godt for noget andet. Nu kan jeg sige: Jeg har aldrig været for fin til at tørre op efter syg hund kl. lort i pænt tøj. Beklager hvis I blev forarget, but I told you so. Jeg skal se om jeg ikke kan forbedre mig til næste gang.
Billedet er venligst udlånt fra nettet.
Kommentarer
Send en kommentar