Empatisk handicappet

De sidste par fredage har vi været til store arrangementer på udebane med mange ukendte mennesker. Tiden er knap og pladsen er trang, øllene gode og vandene lige så. Hvor der er indtægter er der også udgifter. Ergo så er vi der igen med de kære toiletvaner og folks holdninger til det.

Når det skal gå stærk og under tidspres, kan det blive nødvendigt at tage alle midler i brug, herunder også handicaptoiletterne. Mens man står der i køen og venter, opstår spørgsmålet hurtigt: hvem har mere ret til at bruge disse end andre? Så må man navigere efter intuition og det kan hurtigt blive en udfordring, skal jeg lige hilse og sige.

Jeg stod i kø til det almindelige toilet, men hvis man kunne skimte at handicaptoilettet ikke blev benyttet, så kunne man hurtigt lige smutte forbi og forrette sin nødtørft. Sjovt nok så er der bare nogle mennesker, der slet ikke kan styre det der.

Pludselig blev køen til handicaptoilettet temmelig lang. Så kan man tænke ved sig selv, hold nu op hvor er der mange handicappede med i aften. Det kunne i realiteten sagtens have været sådan, og det ville da bare have glædet Tantens hjerte, at alle fik lejlighed til at komme ud af hjemmet og få en god aften ude i byen.


Jeg kunne hurtigt spotte at de damer i køen måske ikke helt var berettiget til at benytte det toilet. Snakken gik på hvorfor i alverden det dog kunne tage SÅ lang tid derinde, og om man ikke kunne tage "snakken" over håndvasken i stedet for? Seriøst?! Ingen kan vel vide hvilke eventuelle  udfordringer det kan give for handicappede at benytte et toilet. 

Lidt senere på aftenen kunne vores vært  grinende fortælle, at hun havde kæmpet sig ud på toilettet. Da hun var rigtigt dårligt gående med krykker styrede hun derfor direkte efter handicaptoilettet. Se DET er noget folk kan forstå, for straks var der en der råbte. DER KOMMER EN HANDICAPPET! og der blev gjort plads. Måske ikke lige det bedste råb til en fuldtidshandicappet?

Der er mange måder at være handicappet på, og det er ikke altid man kan se det med det blotte øje, da der også er noget der hedder skjult handicap. Egentligt er det slet ikke noget, der kommer andre ved og ingen skal da overhovedet stå i køen og vurdere hvor lang tid det tager og hvorfor!

Det er der, hvor jeg i mit stille sind kan tænke om de damer måske var empatisk handicappet - for så stod de vel i realiteten i den rigtige kø?!

Kommentarer