Der er noget i luften.

Nogle gange synes man selv at man har helt styr på situationen mens andre så tænker, sikken en tumpe.

Sådan en situation opstod i går. Min datter skulle i kirke, og fik et lift af sin far. Jeg havde lige sat mig med avisen, da telefonen ringede..

Mor, jeg står ved den forkerte kirke og far er lige kørt og han tager ikke sin telefon. OK .. tænke hurtigt .. Jeg kommer og henter dig. Ud i gaden og se hvem af naboerne der stod i kø for at låne mig en bil, for min kørte jo rundt et sted ude i byen.

Vi nåede den rigtige kirke kl. 10.05, så vi listede os ind, heldigvis midt i en salme, og fandt en plads på de nederste rækker. Puha ikke ret mange opdagede os... Men så ringede min telefon, den havde jeg jo ikke nået at slukke i farten. Jeg afviste opkaldet og håbede det bedste, men ak tumpens mand ringede jo igen, for hvad var det lige vi ville ham, han kunne jo se vi havde ringet en million gange. Godt man har en datter der er hurtig på tangenterne for den blev slukket i en fart..

Dagens prædiken handlede om "Der er noget i luften", om travle mennesker der standser op i juletiden og tillader sig at slappe af, ja godaw jeg sad jo der og krøllede tæer!

Men som bekendt, står der jo i Forældrehåndbogen på side 1, at forældre skal være pinlige mindst én gang om dagen -  og tro mig, det lykkedes til fulde! Måske er det sidste gang jeg kommer med i kirken på afbud?

Kommentarer