Den næste tid bliver travl og turbulent og fyldt med en masse følelser som rammer med 180 km/t. Vores ældste datter flytter hjemmefra. Vi glæder os meget på hendes vegne, nu er det blevet hendes tur til at skabe sit eget hjem.
Faderen har allerede oplyst hende for 8 år siden i talen til hendes konfirmation, at når hun flytter hjemmefra så kommer vi på besøg en uges tid eller to og så vil vi ligge på sofaen og spørge om hvornår vi skal spise, tænde for tv-et, høre musik og ellers lade som om vi var hjemme - vi kan et par tricks efter 21 år - noget med tyngdekraften... nøj hvor skal vi bare hygge os.
Men seriøst - det bliver spændende for os at komme på besøg og være gæst i hendes hjem. Se hvordan hun indretter sig i tilværelsen, få serveret mad som hun syns er lækkert, mv. Og vi er ikke i tvivl, det bliver godt. Vi kender hende jo. Vi behøver ikke at bekymre os, vil hun sikkert sige.
Selvfølgelig bliver det vemodigt for os, men vi vidste jo allerede fra dag 1, at børn kun er til låns, så det må vi takle på bedste vis. Og hvis det visse dage skulle blive overvældende for os, så ved vi nu at vore følelser også har et navn - empty nest syndrome - det er når forældre rammes af pludselig tomhed, når børnene flyver fra reden.
Det har vore forældre sikkert også haft da vi engang i tidernes morgen flyttede hjemmefra, men det var jo dengang man havde sentimentale forældre - de findes jo ikke i dag. I dag er forældre jo ikke ret gamle når børnene flytter hjemmefra... vel?
Og lige om snart - sidder vi og mimrer: jeg husker det så tydeligt som var det i går. Det var en mørk og stormfuld nat, sidst i september 1990... som tiden dog flyver - hvor blev den dog af.
Faderen har allerede oplyst hende for 8 år siden i talen til hendes konfirmation, at når hun flytter hjemmefra så kommer vi på besøg en uges tid eller to og så vil vi ligge på sofaen og spørge om hvornår vi skal spise, tænde for tv-et, høre musik og ellers lade som om vi var hjemme - vi kan et par tricks efter 21 år - noget med tyngdekraften... nøj hvor skal vi bare hygge os.
Men seriøst - det bliver spændende for os at komme på besøg og være gæst i hendes hjem. Se hvordan hun indretter sig i tilværelsen, få serveret mad som hun syns er lækkert, mv. Og vi er ikke i tvivl, det bliver godt. Vi kender hende jo. Vi behøver ikke at bekymre os, vil hun sikkert sige.
Selvfølgelig bliver det vemodigt for os, men vi vidste jo allerede fra dag 1, at børn kun er til låns, så det må vi takle på bedste vis. Og hvis det visse dage skulle blive overvældende for os, så ved vi nu at vore følelser også har et navn - empty nest syndrome - det er når forældre rammes af pludselig tomhed, når børnene flyver fra reden.
Det har vore forældre sikkert også haft da vi engang i tidernes morgen flyttede hjemmefra, men det var jo dengang man havde sentimentale forældre - de findes jo ikke i dag. I dag er forældre jo ikke ret gamle når børnene flytter hjemmefra... vel?
Og lige om snart - sidder vi og mimrer: jeg husker det så tydeligt som var det i går. Det var en mørk og stormfuld nat, sidst i september 1990... som tiden dog flyver - hvor blev den dog af.
Kommentarer
Send en kommentar