En hund efter camping

Er lige hjemvendt fra en dejlig ferie på Bornholm. Vi har været på camping og hunden har selvfølgelig været med. Må sige han er virkelig en hund efter camping. Bare vi begynder at pakke campingvognen, lægger han sig ind under vognen - han ved godt hvad der skal ske.


Det er aldrig kedeligt at have hunden med på tur. Dog er der så den ulempe at der er visse steder, hvor hunde ikke er velkomne. Fair nok. Så skiftedes vi blot til at finde en bænk udenfor hvor vi kunne sidde og vente. Og ventetiden blev ikke kedelig. Flere gange er vi blevet kontaktet af andre turister, der gerne ville ae ham, og han er endog blevet fotograferet sammen med børn. 

Men jeg har også oplevet at han har knurret af en mand der gik forbi, mens jeg sad selv på bænken og ventede på de to andre. Den havde jeg ikke lige set komme. Manden havde mørke solbriller på, var høj og kraftig bygget og Sofus kunne ikke lide ham. Gad vide hvilke vibrationer der har været i mellem dem.

På et tidspunkt syns vi næsten det var helt pinligt, med alle de kommentarer om hunden med håret sat op, mange børn mente endda at det var fordi at det var en hun. Hm nu er han godt nok en han, men skidt - har lige læst om debatten om en dreng der går i kjole i børnehave, så det går nok.

På Hammershus gik vi rundt og kiggede, og så kom der en familie gående og sagde, hold da op den ligner da godt nok Sofus. Jamen det er da også Sofus, og så møder man nogle man har gået til hundetræning med. Hvor er verden dog lille.



En coton har ry for at være udholdende og det har han virkelig været. Han har fulgt os lige i hælene. Han har gået på de mest uvejsomme stier på vore vandreture og i tætte folkemængder.  Han begår sig godt på både færger og restauranter. Synes det har været nemt at have ham med, han har været super til at tilpasse sig situationen - en rigtig skøn rejsekammerat. 








Kommentarer

  1. Sofus embracer bare sin feminine side. Det må man godt.

    PS. var de to andre i Føtex?

    SvarSlet
  2. haha og nej de var ikke i Føtex. De gik amok i en sportsforretning :-)

    SvarSlet

Send en kommentar