Sidder og hænger i sofaen efter at have hjulpet ældste datter med at flytte. Har lidt lange arme. Alt har kørt i højeste gear i denne uge, og nu sidder vi tilbage med et gabende tomt værelse. Men det kommer ikke til at stå tomt længe. Som et plaster på såret kaster vi os ud i det næste store projekt. Noget må vi gøre, så derfor går vi i gang med den helt store omrokering - vi kan jo ikke bare sidde her og hænge med mulen.
I nogle år har manden og jeg delt et hummer af et kontor, til personlige papirer og kreativt værksted, og det har til tider været kaotisk og har virkelig krævet en humoristisk sans. For hvem roder nu mest. Det gør jeg! Når jeg først får det store skab lukket op, skal jeg være heldig for at få det lukket igen. Alt ligger tæt sammenpakket og jeg opgiver tit at gå ind på kontoret, simpelthen fordi manglen på plads dræber min kreativitet.
Så derfor skal jeg nu igang med den helt store sortering, og det bliver nok lidt ligesom juleaften, for jeg har mistet overblikket over hvad jeg har - for noget står også i kasser på loftet. Jeg både frygter det lidt og glæder mig - det bliver noget af et arbejde. Nu kan jeg få samlet alt vedr. hækling i en kasse, båndbroderi i en anden, korssting for sig, patchwork og kom ikke her og bliv væk. .
For sagen i en nøddeskal - jeg er frygtelig doven. Jeg gider ikke bruge tid på at lede efter det jeg mangler, jeg vil vide hvor det er. Tænk hvis jeg lige pludselig har glemt hvad det var jeg ville lave, fordi jeg ikke kunne finde det jeg skulle bruge! Det ville være en katastrofe, for hos mig er der som regel ikke langt fra tanke til handling, hvis jeg lige får en fiks ide. Så skal det bare prøves af straks.
Men bare helt rolig. Af hensyn til sensuren viser jeg ikke billeder af vores nuværende kontor, men jeg lover at jeg vil tage mange billeder af det nye kreative værksted. Hvis der går lang tid inden billederne kommer.. er det bare fordi jeg sorterer og sorterer...

Kommentarer
Send en kommentar