Fint skal det være

Efter nogle timer i den dejlige natur trængte vi til noget forfriskende. Vi havde set et skilt til en nærliggende restaurant så der kørte vi hen. Det så skønt ud. Gammelt hus beliggende ned til en sø, bedre kunne det snart ikke være. Tænk at kunne sidde og få kaffe udendørs midt i oktober i solskin.

Vi fandt en tjener og vi fik et bord. Udsigten over søen var skøn. Det der var knap så skønt var at det bord vi blev placeret ved var fyldt med beskidt service. Ok ikke sart nu. Tjeneren kommer jo snart og gør rent. Troede vi...

Efter 20 min. ventetid fandt vi igen en tjener, de hang nemlig ikke sådan lige på træerne der. Kommer om lidt, ja tak og der gik yderligere 10 min. Så fik vi menukortene serverede og så blev vi optimistiske. Klokken var lang tid over vores spisetid og vi var sultne. Hurtigt fandt vi ud af hvad vi ville have, men så var tjeneren væk igen.

Imens kunne vi så sidde og kigge på de andre gæster. Nogle gæster som var ankommet efter os, sad allerede og spiste. Nå! Der kan man bare se. Hvordan gør man tjeneren opmærksom på at vi sidder altså her og venter uden at råbe højt. Man er vel på en fin restaurant.

Når man får 2 menukort hver så sidder man pludselig med ti stk. ved et bord. Nu er jeg tilhænger af at bruge tingene på en anderledes måde, og her kom kreativiteten over os. Vi brugte ventetiden til at se hvor højt et tårn man kan bygge af disse. SÅ kom tjeneren. Selvfølgelig var det vi havde udset os på menukortet udsolgt. Pinligt - hvorfor står det så på kortet. Vi ombestemte os hurtigt og vi satte os til at vente igen.

Efter 20 min. ventetid med forskellige diskussioner om hvad man kunne tillade sig at gøre i sådan en situation, gik vores svigersøn ind og spurgte om de havde glemt os, for hvor lang tid kan det tage at hælde kaffe og varm kakao op og skære lagkage ud. Da han kom tilbage havde han tjeneren med med vores kaffe og kage. Hvilken skuffelse. Min kakao var IKKE varm - nærmere fislunken. Ok tag dig sammen, vi er på en fin restaurant og det er nok meningen det skal være sådan.

Kagerne vi fik serverede smagte godt. De var bare som mursten i vore slunkne maver, og det blev hurtigt for kvalm. Lever vi virkeligt så sundt til dagligt, at vi ikke kan tåle en kage.. Da vi havde siddet og sundet os lidt så ville vi gerne betale og køre hjem efter en lang dag.

Så var vi tilbage til situationen igen. Ingen tjener i sigte selv om restauranten var fyldt med gæster. Så startede samtalen igen, er det en eat & dish restaurant vi er havnet på. Skulle vi være gået inden vi fik kagen serveret som vi tidligere havde talt om og være kørt ind på McD.

Efter yderligere 15 min. gik vi ind og fandt en tjener. Da vi sagde vi gerne ville betale, måtte vi stå og fortælle ham hvad vi havde fået at spise, han anede ikke hvad han havde serveret til os. Man er vel en ærlig sjæl. 391 kr. for det sølle måltid. Da vi spurgte ham om de havde haft travlt i dag, kom der en meget lang forklaring om hvem der havde været syg, osv. osv. Hallo kære tjener, det er chefens problem og ikke gæsternes!

Og så tænker jeg. Kan man virkelig drive en restaurant bare på fine omgivelser og fordi H.C. Andersen fik ideen til "Den grimme Ælling" på dette sted. I så fald tror jeg de får mange engangsgæster.  Ja fint skulle det være - men kunne selerne bære.. Ikke i dette tilfælde. Det var en meget stor ommer hr. Tjener! Han kunne have lært meget fra McD.



Kommentarer