Efter et par timer i staden måtte jeg vende næsen mod vest. Ergo jeg fandt Hovedbanegården igen. Da jeg var i lidt god tid, kunne jeg så lige sondere terrænnet lidt. Hm. lidt mærkeligt med den pladsbillet jeg havde bestilt over telefonen. Hvorfor var den ikke lige gået igennem. Heldigvis havde jeg bestilt togbilletten dagen i forvejen så jeg var sikret mig en lovlig plads hjem, men det kunne nu være rart hvis jeg havde et fast sæde.
Derfor fandt jeg frem til informationen og den venlige herre kunne fortælle mig at app'en havde være nede hele formiddagen. Jeg fik at vide at jeg bare skulle finde mig en plads i stillezonen og at det var ligegyldigt hvilken plads jeg tog. Så spurgte jeg ham hvilken vogn, jeg skulle sætte mig i. Jeg skulle jo nødigt ryge til Åbenrå. Nogle af vognene blev koblet fra i Fredericia, så meget havde jeg da orienteret mig inden turen. Hurra for jysk accent, den venlige mand kunne godt høre jeg var kommet lidt langt hjemmefra og han gav mig en udførlig forklaring på hvilke vogne der kørte helt vestpå.
Jeg havde fundet den rigtige perron og så var det bare om at få tiden til at gå inden toget gik. Det var ikke svært. Bare at se på de forskellige rejsende var noget af en oplevelse. Det er måske derfor det hedder Ud at se med DSB. Jow jow der fik jeg lige en på opleveren.
Toget kom sørme til tiden, og jeg fandt den rigtige vogn. Dygtig. Så var det bare og sætte sig ned og nyde togturen hjem. Troede jeg. For inden længe satte der sig en mand ved siden af mig. Det var ikke fordi han så sær ud, det var bare hans væremåde. Først sad han uroligt. Så kom han i tanke om at han var sulten. Så fandt han sin madpakke frem. Madpakke var nok så meget sagt. Det var nok hele hans køleskab han havde med. Rugbrød og smør og spegepølse blev lagt op på det lille bord. Så fandt han hans lille lommekniv frem og den brugte han til at smøre brødet med og minsandten om ikke sådan en også kan bruges til at skære spegepølse med.
Argh. Det var lige så hårene rejste sig. Hvor ulækker må man være på en togtur.Nu er jeg vant til at mænd spiser meget og det kan tage lang tid, men SÅ lang tid. Spegepølsen hørmede ud over hele vognen og kniven han havde brugt til at skære pølsen blev sirligt foldet sammen og puttet i lommen - uden den blev tørret af. Det var sådan en kniv Tantens mand bruger når han er på fisketur. Adr. Her blev jeg godt nok sart. Her sad jeg med min egen smurte madpakke i tasken som jeg havde glædet mig til, men lige pludseligt var al min appetit væk. Øh nå ja man skal opleve meget. Damen som sad skråt overfor mig sad også og rynkede på næsen. Yark!
Der gik jeg og troede at når man sad i stillezonen, så skulle man være stille. Forkert. Man kan åbenbart godt tillade sig at fedte rundt med diverse madvarer - ikke lige hvad jeg havde forventet af stillezonen. Heldigvis stod manden af i Roskilde. Han glemte bare at tage sin hørm af spegepølse med sig. Den blev hængende til hen over Fyn.
Resten af turen hjem foregik i stilhed, selvom der sad skiftende personer på pladsen ved siden af mig. Der var simpelthen ikke nogen der kunne slå den opførsel - heldigvis. Ak ja, det var sådan en dag hvor jeg fik afprøvet hvor rummelig jeg kan være. Jeg synes jeg har en meget lang elastik, men her blev det vist til den helt store bungy-jump-tur.
Derfor fandt jeg frem til informationen og den venlige herre kunne fortælle mig at app'en havde være nede hele formiddagen. Jeg fik at vide at jeg bare skulle finde mig en plads i stillezonen og at det var ligegyldigt hvilken plads jeg tog. Så spurgte jeg ham hvilken vogn, jeg skulle sætte mig i. Jeg skulle jo nødigt ryge til Åbenrå. Nogle af vognene blev koblet fra i Fredericia, så meget havde jeg da orienteret mig inden turen. Hurra for jysk accent, den venlige mand kunne godt høre jeg var kommet lidt langt hjemmefra og han gav mig en udførlig forklaring på hvilke vogne der kørte helt vestpå.
Jeg havde fundet den rigtige perron og så var det bare om at få tiden til at gå inden toget gik. Det var ikke svært. Bare at se på de forskellige rejsende var noget af en oplevelse. Det er måske derfor det hedder Ud at se med DSB. Jow jow der fik jeg lige en på opleveren.
Toget kom sørme til tiden, og jeg fandt den rigtige vogn. Dygtig. Så var det bare og sætte sig ned og nyde togturen hjem. Troede jeg. For inden længe satte der sig en mand ved siden af mig. Det var ikke fordi han så sær ud, det var bare hans væremåde. Først sad han uroligt. Så kom han i tanke om at han var sulten. Så fandt han sin madpakke frem. Madpakke var nok så meget sagt. Det var nok hele hans køleskab han havde med. Rugbrød og smør og spegepølse blev lagt op på det lille bord. Så fandt han hans lille lommekniv frem og den brugte han til at smøre brødet med og minsandten om ikke sådan en også kan bruges til at skære spegepølse med.
Argh. Det var lige så hårene rejste sig. Hvor ulækker må man være på en togtur.Nu er jeg vant til at mænd spiser meget og det kan tage lang tid, men SÅ lang tid. Spegepølsen hørmede ud over hele vognen og kniven han havde brugt til at skære pølsen blev sirligt foldet sammen og puttet i lommen - uden den blev tørret af. Det var sådan en kniv Tantens mand bruger når han er på fisketur. Adr. Her blev jeg godt nok sart. Her sad jeg med min egen smurte madpakke i tasken som jeg havde glædet mig til, men lige pludseligt var al min appetit væk. Øh nå ja man skal opleve meget. Damen som sad skråt overfor mig sad også og rynkede på næsen. Yark!
Der gik jeg og troede at når man sad i stillezonen, så skulle man være stille. Forkert. Man kan åbenbart godt tillade sig at fedte rundt med diverse madvarer - ikke lige hvad jeg havde forventet af stillezonen. Heldigvis stod manden af i Roskilde. Han glemte bare at tage sin hørm af spegepølse med sig. Den blev hængende til hen over Fyn.
Resten af turen hjem foregik i stilhed, selvom der sad skiftende personer på pladsen ved siden af mig. Der var simpelthen ikke nogen der kunne slå den opførsel - heldigvis. Ak ja, det var sådan en dag hvor jeg fik afprøvet hvor rummelig jeg kan være. Jeg synes jeg har en meget lang elastik, men her blev det vist til den helt store bungy-jump-tur.
Kommentarer
Send en kommentar