Monet's have

For nogle år siden var vi på ferie i Frankrig. Ved den lejlighed besøgte vi Monet's have. Først troede vi at vi var gået forkert for udefra lignede det noget helt andet. Men vi fulgte bare strømmen af mennesker.

Herfra trådte vi ind i et galleri fyldt med alskens malerier af Claude Monet. Det var virkeligt svært at vælge en souvenir herfra. Der var så mange smukke ting.

Herefter fulgte en rundvisning i hans private hus, som var indrettet som museum. Det emmede stadig af en stor kunstmaler. Fotografering var naturligvis forbudt, men hvor var det fedt. Jeg kan stadig huske det franske køkken med grove møbler og kakler på væggene. Så smukt og enkelt.

Bagefter kunne man gå frit rundt i haven. Først tænker man, nå er den ligegodt ikke større. Men efterhånden som man får sig kringlet rundt, er det bare et fantastisk sted. 

Et lille kig nede fra haven op mod huset. Der er masser af motiver for en landskabsmaler.

Nederst i haven kunne man gå gennem en lille tunnel og så kom vi til en helt anden verden. Her er ordene fattige.

Vi var helt betagede...

Og stumme..

Selv om der var mange mennesker på besøg i haven, herskede der en underlig stilhed. Folk gik virkelig og nød haven.

Her kunne vi have blevet i en evighed, men det gik naturligvis ikke. Men tilbage sidder ønsket om at besøge stedet endnu engang. Tænk engang at have sådan en have. At fordybe sig sådan et sted med malerpensler...

Nå tilbage til virkeligheden. Foråret er snart på vej. Græsplænen hos os er nu væk og en ny have skal anlægges. Helt som Monets have bliver det nok ikke, men lidt inspiration herfra skader nok ikke. Det var nu en dejlig dag.