Der havde efterhånden samlet sig en skidestak på mit sybord. Lad mig sige det sådan, jeg synes det er det mest trælse arbejde at lave. At reparere eller tilpasse tøj, det er der altså ikke meget spræl i. Men der var kun mig til at gøre det og så var der kun en vej og det er fremad!
Et lille hul havde sneget sig ind i lommen på mandens cowboybukser. Det opdagede vi midt i Storcentret. Vi var på indkøb og han havde puttet huskesedlen og en kuglepen i lommen. Pludselig begyndte han at gå mærkeligt. Det ene ben blev rystet gevaldigt og pludseligt kom der en kuglepen ud af buksebenet på ham. Kan han nu heller ikke bruges til pæn mere, med den underlige gangart?
Bukser som datteren havde fået i julegave, var købt med den forkerte benlængde, men det er der råd for. Straks værre var det med de grå bukser. Rigtig smarte, men det så bare ud som om hun havde en T-mand når hun havde dem på. Frem med saksen, sådan et lille strå klipper vi da bare af. Nu sidder de pænt igen. Nederdelen var også nem at sy ind. Tilbage var nu kjolen.
En rigtig sød stropløs kjole, som bare sad godt - hvis man står stille. Det gør hun absolut ikke når hun fester, så det havde været en træls aften. Når hun dansede Afrikansk Myreslugerdans havde kjolen svært ved at blive, der hvor den skulle. Vi havde på forhånd aftalt, at den måtte bare have nogle stropper syet i.
Pludseligt blev det sjovt at sy tøj om. Fantasien kom i sving, nej til stropper og ja til bindebånd op om nakken i stedet for. Det er hermed gjort, og nu har min datter sin helt egen designer kjole.
Kommentarer
Send en kommentar