Kender I det. Man melder sig ind i en gruppe på facebook, fordi man synes de har en god og vigtig sag.. Hold da op tænker man, det er lige noget for mig. De har prøvet noget lig mig og jeg kunne måske lære noget af deres erfaringer. Nu har jeg så fulgt lidt med på sidelinien et godt stykke tid og har læst meget godt på gruppens væg.
Men desværre i den senere tid synes jeg at tonen er blevet meget grov. Ja jeg ved godt disse mennesker er meget trængte, det har jeg også selv været på et tidspunkt, MEN! - hvis man vil opnå nogle resultater og indrømmelser hos diverse læger og politikere som kan gavne os patienter, så må man altså have Ja-hatten på, når man skal kommunikere og gerne vil tages alvorligt.
Jeg tror ikke man skal regne med de store resultater, hvis man taler/skriver på et lavt niveau. Jeg ville ikke kunne indgå i en neutral dialog, hvis tonen fra starten ikke var saglig. Ikke at jeg fornægter det store arbejder disse ildsjæle gør, slet ikke - hatten af for dem der vil gøre det - men jeg er kommet til det punkt hvor jeg ikke længere kan sympatisere med dem.
Den sidste tid har jeg været bombarderet med opslag på min facebookvæg fra gruppen. Det har irriteret mig lidt, men jeg har tænkt - nå ja - men idag sprang elastikken. Jeg har meldt mig ud af gruppen og har slettet venskabet med administratoren. Det blev simpelthen for meget og for groft.
Slut punktum. Slut med at blive irriteret over at ALT skal gøres til noget negativt. Det kunne jo være at visse former for medicin eller behandlingsmetoder måske har fungeret tilfredsstillende for nogle patienter, man kan jo ikke straks skære alle over en kam.
Hvor kunne det have været skønt hvis man også huskede at få de solskinshistorier frem i lyset, hvor behandlingen har været succesfuldt og rent faktisk har hjulpet patienten. Så ville der da have været noget man kunne glæde sig over på andres vegne og det ville kunne skabe håb for mange andre i samme situation. Men det kan man måske ikke mere?!
Som patient er det da netop vigtigt at beholde troen og håbet på at blive rask og ellers at holde humøret oppe. Et positivt livssyn i sig selv kan også være medvirkende til bedre sundhed. Ja jeg undrer mig bare.
Men desværre i den senere tid synes jeg at tonen er blevet meget grov. Ja jeg ved godt disse mennesker er meget trængte, det har jeg også selv været på et tidspunkt, MEN! - hvis man vil opnå nogle resultater og indrømmelser hos diverse læger og politikere som kan gavne os patienter, så må man altså have Ja-hatten på, når man skal kommunikere og gerne vil tages alvorligt.
Jeg tror ikke man skal regne med de store resultater, hvis man taler/skriver på et lavt niveau. Jeg ville ikke kunne indgå i en neutral dialog, hvis tonen fra starten ikke var saglig. Ikke at jeg fornægter det store arbejder disse ildsjæle gør, slet ikke - hatten af for dem der vil gøre det - men jeg er kommet til det punkt hvor jeg ikke længere kan sympatisere med dem.
Den sidste tid har jeg været bombarderet med opslag på min facebookvæg fra gruppen. Det har irriteret mig lidt, men jeg har tænkt - nå ja - men idag sprang elastikken. Jeg har meldt mig ud af gruppen og har slettet venskabet med administratoren. Det blev simpelthen for meget og for groft.
Slut punktum. Slut med at blive irriteret over at ALT skal gøres til noget negativt. Det kunne jo være at visse former for medicin eller behandlingsmetoder måske har fungeret tilfredsstillende for nogle patienter, man kan jo ikke straks skære alle over en kam.
Hvor kunne det have været skønt hvis man også huskede at få de solskinshistorier frem i lyset, hvor behandlingen har været succesfuldt og rent faktisk har hjulpet patienten. Så ville der da have været noget man kunne glæde sig over på andres vegne og det ville kunne skabe håb for mange andre i samme situation. Men det kan man måske ikke mere?!
Som patient er det da netop vigtigt at beholde troen og håbet på at blive rask og ellers at holde humøret oppe. Et positivt livssyn i sig selv kan også være medvirkende til bedre sundhed. Ja jeg undrer mig bare.
Kommentarer
Send en kommentar