I anledningen af fridagen i fredags gik vi på marked. Vi havde lige et ur der skulle repareres, og mens vi stod i kø ved boden kom der en dame hen og ville gå ind foran os. Nå hun besindede sig og stillede sig op bag ved os i køen. Efter et stykke tid blev damen utålmodig og sagde: I kan bare lægge jeres ur, og så komme tilbage senere. Jeg svarede, vi har god tid og vi blev stående. Det blev for meget for damen bagved os. Hun maste sig ind foran os og lagde sine ure på disken og råbte til indehaveren, jeg henter dem kl. 12, jeg har travlt og så gik hun. ?! Hvad f@nden skete der lige der?
Nå men godt vi ikke ville opføre os sådan, vi havde da heldigvis køkultur. Så kom dame nr. 2 hen til os og spurte om vi stod i kø. Ja det gjorde vi. Nå sagde damen, så går jeg lige på toilet imens. Her stod vi så tilbage og kiggede på hinanden. Hvad F@nden kom det lige os ved.
Da vi kom hjem, fortalte vi episoden til Tantens mand. HA! sagde han, det er da intet imod hvad jeg har oplevet idag.
På hans sædvanlige morgen gåtur med hundene, kom to ældre damer kørende i en stor Mercedes. De standsede ud for manden og rullede vinduet ned. Hvad koster sådan to hunde, ville damerne vide. Er det samme race, hvor gamle er hundene. Damerne var meget insisterende. Så måtte manden tålmodigt forklare damerne at hundene ikke var til salg. Jamen de ville da eller godt give en god pris! Nej tak, det går ikke sagde manden.
Ser der fandt jeg ud af at jeg har en meget klog mand. Endda en med røv i bukserne til at sige fra over for sådan et par damer der var vant til at få hvad de pegede på - eller også var det måske tanken om at han ville blive hjemløs hvis han kom hjem uden hunde.
Så er det jeg tænker. Hvad sker der lige i hovederne på sådanne mennesker som vi har mødt i dag. Det er så såre enkelt - der sker ikke en dyt. Jeg har ellers stor forståelse og empati for andre mennesker, men der er altså visse grænser for hvordan man kan tillade sig at opføre sig.
Jeg er opdraget med VIL HAVE = FÅR IKKE. Gad vide om de damer nogen sinde ville overleve den levevis en enkelt dag. Jeg tror det næppe. Amen altså - hvordan skal det gå vores verden, hvis alle har sådan en krævementalitet. Jeg kan kun græmmes over den slags mennesker og glæde mig over at jeg ikke behøver at tilbringe dagen med de damer.
Kommentarer
Send en kommentar