Allergi? Nej fejlernæring

For et stykke tid siden blev jeg opfordret til at skrive om min oplevelse med Sofus og hans "allergi" til Bladet Lille Hund for Klubben for Små Selskabshunde. Bladet kom ud til medlemmerne i sidste uge. Til de som ikke er medlem af klubben, kan indlægget læses her:

I efteråret 2010 blev vi de lykkelige ejere af en Coton de Tulear.En dejlig hund som giver os mange gode stunder. Sidste sommer begyndte hunden at klø sig voldsomt,  og den fik samtidig kraftige løbeøjne. Jeg kontaktede min dyrlæge og fik hunden undersøgt. Dyrlægen var ikke i tvivl. Efter at have set på hunden konstaterede hun, at  hunden havde allergi. For at vide hvilken slags allergi, tog hun straks en blodprøve, som blev sendt til Tyskland. Jeg fik samtidig at vide, at det var udelukket at bruge min hund som avlshan, da allergi var arveligt betinget og at jeg skulle være klar over, at hunden ville kræve livslang behandlingi form af vaccinationer 1 gang om måneden eller jævnlige 

Prednisolon kure.

Da svaret kom tilbage efter et par uger, viste prøven at der var positiv repons på allergi mod 7 forskellige slags græs, bl.a. græsplæne og hvad der ellers gror af ukrudt i haver og vejrabatter. Jeg blev instrueret i, at vaccinere min hund selv og fik udleveret et vaccinationsprogram jeg skulle følge nøje. Løbeøjnene ville aftage efterhånden som jeg kom op i vaccinationsdosis. Hvis min hund blev ved med at klø sig, når jeg vaccinerede ham, skulle jeg gå tilbage til en mindre dosis. Så var det fordi hunden reagerede på vaccinen. Desuden skulle jeg holde min hund væk fra græs, hvilket er svært, for hunden skal jo luftes.

Efteråret gik med mange spekulationer og dyrlægebesøg. Efter flere måneders vaccination blev løbeøjnene ikke bedre og jeg kontaktede en anden dyrlæge for at få en second opinion. Her fik jeg at vide at løbeøjnene intet havde med allergi at gøre, men at min hund havde stoppede tårekanaler med efterfølgende betændelse. Efter penicillinkur og øjendråber blev øjnene hurtigt raske igen. Jeg spurgte også dyrlæge 2 til råds om græsallergien, men da han ikke kendte det firma som havde undersøgtblodprøverne, henviste han til dyrlæge 1s anvisninger. Derfor fortsatte jeg med at vaccinere min hanhund mod græsallergi. 

I april måned havde jeg meldt mig til et Pelsplejekursus for Coton’er. Her blev jeg præsenteret for diverse pelsplejeprodukter og produktet EFA-Prescription (Omega 3-6). Jeg lærte om vigtigheden af at tilsætte Omega 3-6 til hundens kost, fordi der ofte ikke er nok i hundens tørfoder.Det var et meget udbytterigt kursus, da jeg samtidig erfarede, at når der konstateres allergi hos hunde, så skal der flere undersøgelser til og ikke kun en blodprøve. Jeg blev opfordret til at kontakteVethudklinikken i Bagsværd, som er specialist i hudsygdomme hos hunde og katte.

En uge efter tog vi turen til Bagsværd, for igen at få en second opinion, selvom der var 260 km derover. Vi fortalte dyrlæge 3 om vores diagnose og fremviste resultatet af blodprøven fra dyrlæge 1. Derefter blev hunden undersøgt og der blev hverken fundet tegn på allergi i hud, øjne eller ører! Dyrlægen tog en pelsprøve af vores hund, som viste at 3 ud af 4 hår var beskadigede. Sammenholdt med den og at hunden ser rask ud og ikke klør sig mere, kunne han konkludere at vores hund IKKE har græsallergi, men at den derimod er FEJLERNÆRET! Hunden mangler Omega 3-6! Derfor knækker hans pels.

For at sikre sig at den nye diagnose er korrekt, har dyrlægen sat  vores hund på en diæt, hvor vi fodrer med Hills z/d Ultra + Omega 3-6 i 13 uger. Herefter skal der tages en ny pelsprøve for at se om der er fremgang. Samtidig skal der tages en hud/vævsprøve som skal sendes ind for at se om der evt. skulle være noget foderallergi, så vi kan komme helt til bunds i, hvad det er vores hund evt. fejler.

Dyrlægen viste os følgende beregning: Ud af 100 hunde som bliver testet for allergi, vil 50% af hundene vise en positiv test på trods af, at de er raske. Kun ca. 7% af de testede hunde har reelt allergi. Resten er fejldiagnosticeret. Diagnosen allergi er desværre nogle gange blevet en skraldespand, når andre eventuelle sygdomme bliver overset. I vores tilfælde blev hunden ikke undersøgt hos dyrlæge 1 for noget som helst andet, hvilket jeg set i bakspejlet, synes er bekymrende.

Vi stoppede straks med at vaccinere hunden efter konsultationen hos Vethudklinikken. Alene tanken om at jeg har vaccineret min hund 18 gange for noget han ikke fejler, kan gøre mig dårlig.Det eneste jeg kan trøste mig med, er at  jeg handlede i god tro, da jeg fulgte dyrlægens anvisninger. Jeg har nu skiftet dyrlæge og er den erfaring rigere.

Hvor er jeg taknemmelig for at jeg kom i kontakt med de rigtige mennesker, der kunne hjælpe og vejlede mig og jeg kan kun opfordre alle til at give Omega 3-6 som tilskud til hundens mad.Selv om der står på foderposerne at foderet indeholder Omega 3-6, er mængden ikke tilstrækkelig til at hundens behov dækkes.

Endnu engang tak til Charlotte Sølvsten, KSS og Flemming Kristensen, Vethudklinikken for at informere mig om det. Vi kan nu glæde os over at vi på sigt får en sund hund med en sund pels og ikke mindst at vi kan genoptage drømmen om at avlesunde og raske Coton De Tulear.

Kirsten Jæger Jensen