Så kom sidste skoledag. Hvor blev tiden lige af.. Traditionen tro skulle eleverne klædes ud. Pigerne havde en bestemt ide. De ville gerne være Teletubbies. Selvfølgelig - de er jo den generation. Jeg tilbød at hjælpe dem, den eneste betaling var et knus og et billede til bloggen.
Dragterne er syet af gamle lagner købt i genbrugsbutikker. Jeg har klippet stoffet, mens pigerne selv har syet dragterne. Antennerne er lavet af piberensere og skærmene på bluserne er staniol i plastiklommer sat på med sikkerhedsnåle.
Poo blev hentet ned fra loftet og støvet af. Den kunne stadig blinke med øjnene og sige lyde. Hatten har jeg dog ikke kreeret. Den røde taske blev fyldt med flødekarameller til de yngre elever.
Alle forberedelserne har været utroligt sjove - sikke nogle kreative piger jeg har været i selskab med. Latteren har runget ind imellem prøverne af tøjet, det har bare været herligt.
Kommentarer
Send en kommentar