Hallo altså. Hvor meget skal man finde sig i? Her i weekenden har alt været vendt på hovedet. Intet er gået som det plejer - og det har svært at finde hoved og hale i det hele.
I fredags blev alle udstillingstingene pakket sammen og gjort klar. Der blev mixed shampo og lagt håndklæder frem. Vi begyndte så småt at kravle længere ind under sengen end vi plejer at gøre, men pludselig gik vi tur på et forkert tidspunkt på dagen - og bagefter blev vi bare efterladt alene hjemme!
Der gik vi og troede at vi skulle i bad, og så skete der bare ingenting. Pyh hvor heldige kunne man være! så kunne vi bare ligge og snue hele eftermiddagen. Troede vi, men næ nej, så blev man vækket igen og så var det far der gik en ekstra tur - hvorfor nu al det ståhej.....HEJ Hov. Hende den langhårede vi må sove i sengen ved, var pludselig hjemme igen, hun havde nu ellers været væk lææænge, ja og så har vi bare skullet sove på gulvet...., og hun lugtede helt anderledes. Nøj lad os bare putte ved hende og hygge.
Lørdag var mor slet ikke hjemme og da hun endelig kom hjem, hersede hun os i bad med det samme. Øv vi havde det ellers lige så skægt! Der kom ellers en masse søde piger på besøg om aftenen til fest, men de måtte slet ikke røre os. Snyd!
Og så pludselig søndag morgen, skulle vi tidligt op og have håret redt ordentligt inden vi blev hentet af to damer. Altså hvad sker der lige, mor stod bare og vinkede og hun gik garanteret ind og sov igen da vi kørte! Hm.. det var mærkeligt. Men pludselig forstod vi hvad der skulle ske. Udstilling Yes!
Men hvorfor skulle mor ikke med? Måske var det fordi hun skulle hygge med hende den langhårede og al hendes vasketøj... Det havde vi slet ikke tid til at tænke på mere, for pludselig skulle vi udstilles - du ved gå pænt og pilles ved. Det kunne vi da sagtens gøre med de to andre damer, vi kunne godt vise dem hvordan de skulle gøre ved os, så vi var flotte. Nøj hvor vi hyggede os - der var nemlig nogle ting vi godt måtte for damerne, som vi slet ikke må for mor, men vi vil ikke sige hvad det var.
Og så da vi kom hjem igen, så blev de allesammen glade. Tænk engang - de drak hvidvin på terrassen og sagde skål bare fordi vi kom hjem - det plejer de da ikke gøre. Nå men efter damerne var kørt hjem, så troede vi at nu skulle vi bare ind og flade men næ nej. Vi skulle ud i bilen igen og sidde ved hende den langhårede. Hun var i godt humør og vi fik ansigtsmassage så vi faldt i søvn. Så var vi fremme ved et nyt hus og vi blev vist frem til en masse piger vi ikke kendte. Rigtig sjovt - og så skulle vi pludselig hjem igen - uden hende den langhårede. Altså hvor forvirrende!
Endelig er det hverdag igen. Alt går som det plejer - næsten - stille og roligt. Vi laver lidt ballade hist og pist, får lidt skæld ud, bliver nusset lidt osv.Det er nu meget rart, så kan vi bedre finde ud hvad der sker... Men noget er nu anderledes. Mor er rigtig glad for noget vi fik med hjem i søndags. Hun læser det lyserøde papir, kigger på de store blomsterrosetter og så den lange lille tynde ting der ligner en madskål, der står oppe på skabet. Håber dælme ikke at vi skal spise af den lille madskål, når vi skal smage på den store pose der fyldte hele bilen da vi kørte hjem fra udstillingen. Det glæder vi os nu til. Gab vi tager lige en lur.
PS. Findes der en hundefagforening vi kan klage til... for vi sover stadig på gulvet!
I fredags blev alle udstillingstingene pakket sammen og gjort klar. Der blev mixed shampo og lagt håndklæder frem. Vi begyndte så småt at kravle længere ind under sengen end vi plejer at gøre, men pludselig gik vi tur på et forkert tidspunkt på dagen - og bagefter blev vi bare efterladt alene hjemme!
Der gik vi og troede at vi skulle i bad, og så skete der bare ingenting. Pyh hvor heldige kunne man være! så kunne vi bare ligge og snue hele eftermiddagen. Troede vi, men næ nej, så blev man vækket igen og så var det far der gik en ekstra tur - hvorfor nu al det ståhej.....HEJ Hov. Hende den langhårede vi må sove i sengen ved, var pludselig hjemme igen, hun havde nu ellers været væk lææænge, ja og så har vi bare skullet sove på gulvet...., og hun lugtede helt anderledes. Nøj lad os bare putte ved hende og hygge.
Lørdag var mor slet ikke hjemme og da hun endelig kom hjem, hersede hun os i bad med det samme. Øv vi havde det ellers lige så skægt! Der kom ellers en masse søde piger på besøg om aftenen til fest, men de måtte slet ikke røre os. Snyd!
Og så pludselig søndag morgen, skulle vi tidligt op og have håret redt ordentligt inden vi blev hentet af to damer. Altså hvad sker der lige, mor stod bare og vinkede og hun gik garanteret ind og sov igen da vi kørte! Hm.. det var mærkeligt. Men pludselig forstod vi hvad der skulle ske. Udstilling Yes!
Men hvorfor skulle mor ikke med? Måske var det fordi hun skulle hygge med hende den langhårede og al hendes vasketøj... Det havde vi slet ikke tid til at tænke på mere, for pludselig skulle vi udstilles - du ved gå pænt og pilles ved. Det kunne vi da sagtens gøre med de to andre damer, vi kunne godt vise dem hvordan de skulle gøre ved os, så vi var flotte. Nøj hvor vi hyggede os - der var nemlig nogle ting vi godt måtte for damerne, som vi slet ikke må for mor, men vi vil ikke sige hvad det var.
Og så da vi kom hjem igen, så blev de allesammen glade. Tænk engang - de drak hvidvin på terrassen og sagde skål bare fordi vi kom hjem - det plejer de da ikke gøre. Nå men efter damerne var kørt hjem, så troede vi at nu skulle vi bare ind og flade men næ nej. Vi skulle ud i bilen igen og sidde ved hende den langhårede. Hun var i godt humør og vi fik ansigtsmassage så vi faldt i søvn. Så var vi fremme ved et nyt hus og vi blev vist frem til en masse piger vi ikke kendte. Rigtig sjovt - og så skulle vi pludselig hjem igen - uden hende den langhårede. Altså hvor forvirrende!
Endelig er det hverdag igen. Alt går som det plejer - næsten - stille og roligt. Vi laver lidt ballade hist og pist, får lidt skæld ud, bliver nusset lidt osv.Det er nu meget rart, så kan vi bedre finde ud hvad der sker... Men noget er nu anderledes. Mor er rigtig glad for noget vi fik med hjem i søndags. Hun læser det lyserøde papir, kigger på de store blomsterrosetter og så den lange lille tynde ting der ligner en madskål, der står oppe på skabet. Håber dælme ikke at vi skal spise af den lille madskål, når vi skal smage på den store pose der fyldte hele bilen da vi kørte hjem fra udstillingen. Det glæder vi os nu til. Gab vi tager lige en lur.
PS. Findes der en hundefagforening vi kan klage til... for vi sover stadig på gulvet!
Kommentarer
Send en kommentar