Forleden læste jeg på facebook om en kvinde som havde været til opfølgningssamtale på sygedagpenge hos Kommunen. Her var hun blevet præsenteret for 51 udskrevne sider af hendes facebookprofil om hendes gøren og laden i hendes sygdomsperiode. Lidt grænseoverskridende på flere forskellige måder.
Men det fik mig til at tænke lidt over, hvad jeg selv lægger op på facebook. Nu er jeg jo førtidspensionist pga. ditten og datten og derved har jeg HELE dagen til at gå at feste herhjemme, mens andre stakler holder Danmark i gang. Sådan kan det måske godt se ud for nogle.
Men det passer nok også, for jeg HOLDER fest hver dag. Det er jeg simpelthen nødt til. Jeg har valgt at se positivt på tilværelsen. Jeg har ikke selv valgt min situation, men jeg er nødt til at affinde mig med den. Tænk hvis jeg ikke fik lov til at have mit lille kick i form af "festligheder" et par gange om dagen i de FÅ minutter det nu varer - jamen hvor ville jeg så ende henne? At jeg så skal hen og hvile mig bagefter, nå ja, det melder historien jo slet ikke noget om. Helt ærligt - hvem gider at se et billede af mig på sofaen, hvor jeg ser skidt-mads-ud ...! Nej, der går grænsen for hvad man lægger på facebook.
Så når I ser min facebookprofil flyde over med "festligheder" - så er det bare en dag, hvor jeg har udfordret mig selv. En dag hvor jeg har tilladt mig at leve, som så mange andre gør. En dag med sjov og latter bare en gang imellem gør nu underværker - og konsekvenserne de melder sig først i morgen - og der er jeg nok ikke hjemme :-)
Husk dette citat: En dag uden latter er en spildt dag - Nicolas Chamfort
Men det fik mig til at tænke lidt over, hvad jeg selv lægger op på facebook. Nu er jeg jo førtidspensionist pga. ditten og datten og derved har jeg HELE dagen til at gå at feste herhjemme, mens andre stakler holder Danmark i gang. Sådan kan det måske godt se ud for nogle.
Men det passer nok også, for jeg HOLDER fest hver dag. Det er jeg simpelthen nødt til. Jeg har valgt at se positivt på tilværelsen. Jeg har ikke selv valgt min situation, men jeg er nødt til at affinde mig med den. Tænk hvis jeg ikke fik lov til at have mit lille kick i form af "festligheder" et par gange om dagen i de FÅ minutter det nu varer - jamen hvor ville jeg så ende henne? At jeg så skal hen og hvile mig bagefter, nå ja, det melder historien jo slet ikke noget om. Helt ærligt - hvem gider at se et billede af mig på sofaen, hvor jeg ser skidt-mads-ud ...! Nej, der går grænsen for hvad man lægger på facebook.
Så når I ser min facebookprofil flyde over med "festligheder" - så er det bare en dag, hvor jeg har udfordret mig selv. En dag hvor jeg har tilladt mig at leve, som så mange andre gør. En dag med sjov og latter bare en gang imellem gør nu underværker - og konsekvenserne de melder sig først i morgen - og der er jeg nok ikke hjemme :-)
Husk dette citat: En dag uden latter er en spildt dag - Nicolas Chamfort
HEP for satan!
SvarSletJeg bliver så træt i hovedet når folk kloger sig på hvad andre kan og ikke kan overskue, uden at have kendskaben til hele historien, ligesom den dér holdning til at mennesker der er sygemeldte åbenbart ikke må have det "for godt" uden at der straks skal stilles spørgsmålstegn ved hvorvidt de er syge. Så festligt er livet som sygemeldt trods alt ikke, trods gode stunder og latter.
Stor respekt.
SvarSletTak :-)
SvarSlet