Cindy

Man gør sig nogle erfaringer, når man vælger hund og kennel. Vores 1. hund Golden Retriever fik vi via nogle venner. De kunne desværre ikke have deres tæve mere pga. skilsmisse og derfor overlod de den til en lokal kennel. Da tæven fik hvalpe, skulle vi have en hvalp derfra. Desværre døde den lille hvalp kort tid efter at vi havde fået den pga. parvovirus. En rigtig trist erfaring at gøre sig.

Vi skulle derfor have en erstatningshvalp fra samme kennel. Denne gang var det svært at vælge, men vi valgte den største, fedeste og frækkeste hvalp. Det skulle være en hvalp, der slet ikke mindede om den 1. Det blev den skønneste hund. Dengang tænkte vi desværre ikke på at gå til udstillinger, men vi gik til en del træning med hende og hun var en meget lydig hund. Desuden var hun tit med på mandens løbeture.

Set i bakspejlet må vi have været nogle meget rummelige unge mennesker, men jeg kan da huske at vi stillede hinanden nogle spørgsmål hver gang vi havde været på besøg hos kennelen. For der var altså nogle ting ved den kennel som var anderledes end hvad vi var vant til hjemmefra. Ude hos hundene var der ok forhold, men når man så blev inviteret indenfor - så måtte man lige synke lidt. Hele tiden forholdt vi os til at det var en DKK-kennel - så måtte der da være styr på tingene.

Bl.a. en situation gjorde sig gældende. Vi havde været ude og se hundene og det var ved at være hen mod aftensmadstid. Mens vi gik ude i stalden kom konen da lige i tanke om, at hun havde glemt at tage kød op til aftensmaden. Lige da hun stod med det frosne kød i hånden, opstod der en situation mellem to hunde og så smed hun frostposen op i trillebøren, som havde været brugt til ... ja hvad man nu bruger en trillebør til ude i en stald! Min mand og jeg kiggede på hinanden men forsøgte at lade som ingenting.

Derefter skulle vi ind i huset og ordne papirerne. Konen ville gerne lige sætte maden over inden. Helt ok - vi havde ikke tralvt. Så begyndte hun at skrælde løg - uden at have vasket fingre og derefter inviterede hun os på aftensmad. Det var så her vi pludseligt fik travlt!  Kald mig bare sart - det vedgår jeg gerne. 

Det er sådan en situation der er sjovest - bagefter. Hold nu op et kaos i privaten. Nu er det heldigvis mange år siden og kennelen eksisterer ikke mere. Men mon ikke DKK har haft et øje på kennelen på det tidspunkt, andet kan jeg da ikke forestille mig.

Til gengæld fik vi Cindy, som var en stærk Golden Retriever der aldrig var syg. En god familie- og vagthund, men også pigerne bedste ven. En rigtig dejlig hund som blev 14,5 år. Hun er stedt til hvile under det store asketræ i haven.

RIP Cindy 1984-1999