Tæt på paradis

Aldrig har jeg været så smukt et sted før - næsten rent paradis på denne jord. En varm sommerdag i 1989 ude på landet i Sydvest Tyrkiet. 

Lige præcis hvad stedet hedder ved jeg ikke. Vi var inviteret på tur af to tyrkere, som Tantens mand havde været på kursus med i London.

De ville vise os serværdigheder som ikke var overrendt af turister. Og det lykkedes - vi var næsten de eneste ikke-indfødte.

Hold nu op - jeg er fascineret af vandfald. En stor skam jeg ikke kan gengive lyden af det brusende vand. Vandet finder altid en vej - uanset hvilke forhindringer det møder. Det kunne mennesket lære noget af.