Hønserøv

Det er blevet hverdag igen oven på en festlig weekend. I går fik jeg tilsendt billeder fra udstillingen, som andre har været så søde at tage af os. Rigtig dejligt da de billeder vi selv havde fået taget på mobilen ikke var særligt gode. Der manglede ligesom en zoomeknap ;-).

Så var det jo jeg kom på den ide at hende den langhårede også skulle se billederne, så hun kunne se hvordan vi så ud osv. Det ville hun jo gerne og så satte vi os tilrette i sofaen. Mens vi gennemgik billederne kom jeg med den bemærkning, at jeg godt kunne se, at jeg var ved at være træt til sidst. Så kom det helt klart fra datteren: Det kan jeg godt se mor, så er det at "hønserøven" bliver rimpet sammen!

Tak skat, jeg elsker også dig. Nu er det sådan her i huset, at jeg ALDRIG er i tvivl om om mit eget selvbillede er intakt. Det bliver dagligt justeret af mine piger. Nu synes jeg ellers lige, at jeg havde gået og gjort mig rigtig umage - både med tøj og hunde - men der var så bare lige det der med at kunne blive ved med at smile - selvom man var rigtig koncentreret og træt - uden at det blev til en sammenrimpet hønserøv.

Det må der arbejdes på. Fremover vil jeg øve mig i spejlet - alt imens rulleteksten "Vi beklager den forringede billedkvalitet" kører forneden.