Det må jeg give hende den langhårede - hun har nogle geniale indslag. Som nu i dag da vi kom hjem efter en lang indkøbstur. Småsultne og alligevel insisterende på at få noget lækkert og sundt. Så dette var resultatet der kom ud af at google.
Til 4 personer:
2 modne bananer, 3 æg, 1 dl havregryn, 1 dl mel, 1/2 tsk salt, evt kardemomme, becel.
Mos bananerne godt og pisk dem sammen med æg, havregryn, mel og salt. Varm panden op og kom lidt becel på. Kom pandekagedejen på i klatter med en spiseske. og vend dem når de er stegt på den ene side. Det giver ca. 10 små pandekager.
Server straks med creme fraiche, ahornsirup, valnødder og vindruer.
Kommentarer
Send en kommentar