Når mænd multitasker

Onsdag aften i det lille hjem. Der har været lidt drøn på med at få hende den langhårede hentet hjem fra efterskolen, få handlet ind og lavet aftensmad. Men så er vi også ved at være klar til at holde en dejlig lang weekend.

Alt imens Tanten er sunket omkuld i lænestolen og ser TV i stuen, render manden rundt og taler i telefon med en fødselar som skal ønskes tillykke. Og så er det at Tantens mand forsøger at multitaske.

For han kan da sagtens tænde for TVet på herreværelset, samtidig med at han taler i telefon. Klokken løber og han vil gerne se jubilæumskampen Danmark - Sverige. Ind imellem klager jeg lidt over om han ikke kan tale lidt lavere, mens han render rundt i køkkenet... hvad laver han iøvrigt der, når han skal se fodbold ?!

Han kigger lidt forvirret på mig og forklarer et eller andet i telefonen til fødselaren - noget om en anden bil og så smutter han igen. Hm... lidt mærkeligt tænker jeg, hvorfor virker manden så stresset. Han skramler lidt på herreværelset og langt om længe kan jeg høre TVet bliver tændt. Kan da godt komme lidt i tvivl om han nåede at se de første minutter af kampen, hvilket godt kan være en mindre katastrofe.

Lidt efter kommer han ind i stuen igen og siger "Jeg har en historie til din blog". Tak historier vil jeg altid gerne have. Jeg kan ligesom fornemme, at det måske ikke gik så godt med det der multitasking.

"Jeg kunne ikke få TVet tændt, så jeg skiftede batterier i fjernbetjeningen. Det hjalp heller ikke! Men så ved du godt at det TV vi skal have solgt også står på herreværelset...Og iøvrigt synes du så ikke det er mærkeligt, at en fjernbetjening til et Philips TV ikke kan tænde et Sony TV !!

HAHAHA! Kan ligesom fornemme, at et kan godt gå hen og blive en lang weekend :-)


Kommentarer