En foderplads

Store forhold. Alene navnet klinger af en stor farm, men det er altså bare til små hunde der spiser alt for hurtigt. Som nu Frida. Hun hugger maden i sig i løbet af no time og slår derefter den største bøvs ever. Ikke særligt ladylike. Jeg har forsøgt at sprede maden på gulvet så damen må arbejde for føden, men den disciplin mestrer hun også på rekordtid. 

Jeg fodrer altid hundene hver for sig, idet Frida først spiser sit eget foder og derefter Sofus'. Da Sofus er en småtspisende han, løfter han ikke et øjenbryn fordi hun tager hans mad. Så er der bare mindre arbejde til ham.

I min søgen efter erfaring med en foderplads, fik jeg sørme lov til at låne sådan en fætter. Den har vi så testet her til morgen, med følgende resultat:

Image and video hosting by TinyPic

Først spiste Sofus al sin mad og så lagde han sig pænt til at vente ved lågen. Frida derimod krøb langsomt hen til foderpladsen, snuste og trak sig tilbage. Den skulle hun ikke røre, så hellere sidde og se fornærmet ud. Det gjorde hun så i 15 min. Ind imellem havde jeg forsøgt at lokke hende med at lægge maden på kanten. Den snappede hun hurtigt og så tilbage i sikker afstand igen.

Så lukkede jeg lågen op, for at Sofus kunne få noget vand. Så gik den ellers småtspisende hanhund ellers ombord i foderpladsen og hvis jeg ikke havde stoppet ham, så havde han nok spist det hele.
Lige den totalt omvendte verden?! Det var åbenbart spændende at få maden serveret på anden vis.

Om ikke andet så kunne Sofus da vise Frida hvordan det skulle gøres. Frida kom nærmere, men nej ellers tak. Så var der ikke andet at gøre end at sætte sig ned på gulvet ved siden af foderpladsen og gøre damen tryg. Håndfodres ja tak, det vil damen gerne. Det var så ok de første par mundfulde men så måtte hun selv arbejde for føden.

Det lykkedes om ikke andet så med lidt irriterede og utålmodige lyde  fra Frida. Som om, skal man nu også til at arbejde for føden, men hun fandt ud af det. Her bagefter lå hun lidt udfordret og stille og helt uden at bøvse højlydt. Jamen Frida dog, det var det næste step hen imod at blive en fin lille dame.

Som om det nogensinde vil ske... men om ikke andet så fik vi farten sat væsentligt ned. Genial opfindelse.

Kommentarer