Maven krøllede sig sammen lige fra morgenstunden. Vi glædede os meget til at kunne hente vores datter hjem, men vi vidste jo også at afskeden ville blive hård.
Når unge mennesker kommer på en efterskole så er det deres hjem i et år. Det er ikke som en almindelig folkeskole hvor man blot er et par timer om dagen. Nej det er 24/7 og på godt og ondt. Lærerne/eleverne bliver en stor familie for et år. Derfor grædes der.
Efter traditionel gymnastikopvisning var der diverse taler og eleverne skulle have deres eksamensbeviser udleveret. Den første tale var fra en elev. Det blev en bevæget tale, men hun fik sagt rigtig mange gode ting som de fleste elever kunne identificere sig med. Mange forældre kneb en tåre og enkelte elever græd højlydt - helt som forventet.
Så var det at Tanten pludselig måtte sidde og krølle tæer og holde sig i tungen. For bag mig sad et par forældre som højlydt korsede sig over det "drama" der blev udspillet og de udtalte endda at det kunne blive en lang eftermiddag hvis alle skulle op og tale.
Da er det jeg tænker - har de mennesker slet ingen empati eller føling med hvad der sker med unge mennesker ? Hvem skal gøre sig til dommer og dømme unge mennesker?! Hvad f@nden laver de så der ved sådan et arrangement. OMG. altså - I min verden betyder det når unge mennesker græder så meget, at de har haft the time of their life - netop at efterskoleopholdet har været enestående og skelsættende for dem. Det betyder at de har været eldevilde med at være der. Det er da en succes der kan måles.
Men man kan jo også vende situationen om. Måske kunne de stakkels forældre slet ikke klare tanken om at se unge mennesker græde, og derfor måtte de lige nedtone situationen for ikke at komme til at tabe ansigt. Det er så nemt at gøre grin med andre mennesker for at stive sig selv lidt af.
Ja det var bare en tanke. Jeg fik i hver tilfælde brug for mine solbriller - og det vedgår jeg gerne :-)
Når unge mennesker kommer på en efterskole så er det deres hjem i et år. Det er ikke som en almindelig folkeskole hvor man blot er et par timer om dagen. Nej det er 24/7 og på godt og ondt. Lærerne/eleverne bliver en stor familie for et år. Derfor grædes der.
Efter traditionel gymnastikopvisning var der diverse taler og eleverne skulle have deres eksamensbeviser udleveret. Den første tale var fra en elev. Det blev en bevæget tale, men hun fik sagt rigtig mange gode ting som de fleste elever kunne identificere sig med. Mange forældre kneb en tåre og enkelte elever græd højlydt - helt som forventet.
Så var det at Tanten pludselig måtte sidde og krølle tæer og holde sig i tungen. For bag mig sad et par forældre som højlydt korsede sig over det "drama" der blev udspillet og de udtalte endda at det kunne blive en lang eftermiddag hvis alle skulle op og tale.
Da er det jeg tænker - har de mennesker slet ingen empati eller føling med hvad der sker med unge mennesker ? Hvem skal gøre sig til dommer og dømme unge mennesker?! Hvad f@nden laver de så der ved sådan et arrangement. OMG. altså - I min verden betyder det når unge mennesker græder så meget, at de har haft the time of their life - netop at efterskoleopholdet har været enestående og skelsættende for dem. Det betyder at de har været eldevilde med at være der. Det er da en succes der kan måles.
Men man kan jo også vende situationen om. Måske kunne de stakkels forældre slet ikke klare tanken om at se unge mennesker græde, og derfor måtte de lige nedtone situationen for ikke at komme til at tabe ansigt. Det er så nemt at gøre grin med andre mennesker for at stive sig selv lidt af.
Ja det var bare en tanke. Jeg fik i hver tilfælde brug for mine solbriller - og det vedgår jeg gerne :-)
Kommentarer
Send en kommentar